PRM / Hvorfor vil danskerne ikke betale for nyheder?

    Pressemeddelelse fra YouGov Denmark

    Ifølge YouGov Profiles besøger over halvdelen af os (60%) jævnligt nyhedssites og nyhedsapps, men mange fravælger avisabonnementet.

    Hver fjerde dansker (23%) har på nuværende tidspunkt et avisabonnement. Blandt de 60+ årige har 2 ud af 5 (41%) et abonnement, mens kun 9% af den voksne befolkning under 40 år har et abonnement. 27% af danskerne har tidligere haft avisabonnement.

    Halvdelen af befolkningen (50%) har aldrig haft et avisabonnement, og ud af dem overvejer 90% heller ikke at få det i fremtiden.

    De primære årsager til dette er, at danskerne synes abonnementer er for dyre, samt at der er gratis tilgængelige nyheder.

    Sammenlignet med vores naboer i Norge, Sverige og Finland er Danmark i øvrigt det land, hvor færrest har et betalt avisabonnement. Mens knap halvdelen (hhv. 45% og 42%) af nordmænd og svenskere holder avis, gælder dette 35% af finnerne.

    43% af dem, som ikke betaler for et avisabonnement, angiver prisen som årsag. De mener, abonnementer er for dyre. Samme andel (41%) angiver, at der er tilgængelige muligheder, som er er gratis.

    28% af dem, som ikke betaler for et avisabonnement, foretrækker nyhedsudsendelser (TV eller radio). Det er især kvinder, som ikke har et avisabonnement, der er af denne holdning (31% mod 24% af mænd) samt befolkningen over 60 år (39%). 25% vil ikke betale for nyheder. Det er især de unge på 18-29, som har denne holdning (35%).

    Generelt synes et flertal af danskere (58%) dog, at det er helt i orden, at nyhedsmedier placerer artikler bag en betalingsmur, så nyheden kun er tilgængelig for abonnenter.

    Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er baseret på interview med 1019 repræsentativt udvalgte personer pr. uge i alderen 18+ år fra YouGov panelet i perioden 14. til 23. august 2020.

    Kontakt:

    Nordic Marketing Manager, PR og Marketing Tove Keldsen tlf.: +45 3142 6154 email: tove.keldsen@yougov.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvorfor-vil-danskerne-ikke-betale-for-nyheder?releaseId=13599508

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **