PRM / UNICEF & WHO: COVID-19 øger børnedødeligheden

    Pressemeddelelse fra UNICEF Danmark

    UNICEF og WHO kan idag fortælle, at der grundet COVID-19 pandemien, har været store afbrydelser i sundhedsydelser, der truer med at modarbejde årtier med hårdt-tilkæmpet fremgang i børnedødeligheden.

    “Det globale samfund er kommet langt i kampen mod børnedødelighed – nu må vi ikke lade COVID-19 pandemien ødelægge vores arbejde. Når børn nægtes adgang til sundhedsydelser, grundet for stort pres på systemet, og når kvinder er bange for at føde på hospitaler, i frygt for at få infektioner, kan de alle blive ofre for COVID-19. Uden en hastig investering i en genstart af sundhedsydelser, er millioner af småbørn og nyfødte i risiko for at dø,” siger Karen Hækkerup, Generalsekretær i UNICEF.

    I en ny undersøgelse fra UNICEF, udarbejdet i 77 lande, svarer næsten 68 procent at de har oplevet afbrydelser i nogle af sundhedstilbuddene for børn. Samtidigt svarer 63 procent af landene, at de har oplevet afbrydelser i før-fødselspleje og 59 procent i efter-fødselspleje.

    “Det faktum at flere børn end nogensinde, oplever deres første fødselsdag, er en tydelig markering af, hvad man kan opnå, når verden sætter sundhed og livskvalitet som fokus for deres indsats. Vi må ikke lade COVID-19 pandemien ødelægge den fremgang vi har lavet for vores børn og fremtidige generationer. Det er tid til at gøre det, vi ved virker, for at redde liv, samt investere i stærkere sundhedssystemer”, siger Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus, Generaldirektør i WHO.

    I en nylig undersøgelse fra WHO, baseret på svar fra 105 lande, svarer 52 procent af landene, at de har oplevet afbrydelser i sundhedsydelser til syge børn og 51 procent af landene har oplevet afbrydelser i ydelser der håndterer fejlernæring.

    Henover de sidste 30 år har sundhedsydelser, der skal forebygge og behandle grunde til børnedødelighed, som for tidlig fødsel, fødselskomplikationer, lungebetændelse, diarré, malaria og ikke mindst vaccinationer, spillet en kæmpe rolle i at redde millioner af liv.

    “COVID-19-pandemien har sat mange års arbejde med børnedødelighed i stor risiko. Det er helt afgørende for millioner af børn, at vi beskytter de sundhedsydelser, der har været nøglen til at reducere børnedødelighed. Mens rapporten understreger de negative effekter COVID-19 pandemien har haft på sundhedsydelser til børn, sætter den samtidig lys på vigtigheden i at arbejde med uligheden i børns udsigter for overlevelse og godt helbred”, siger Karen Hækkerup.

    Mange lande oplever nu en nedgang i flere sundhedsydelser til børn og mødre, som sundhedsundersøgelser, vaccinationer og graviditetsundersøgelser, alt sammen grundet ressourcebegrænsninger og en usikkerhed i at benytte sundhedstilbud, i frygt for at blive smittet med COVID-19.

    Sundhedsinterventioner som disse, er kritiske i kampen mod børnedødelighed. For eksempel har gravide kvinder, der tilses af professionelle jordmødre, 16 procent mindre risiko for at miste deres baby, og 24 procent mindre risiko for at føde for tidligt.

    Fakta:


    I undersøgelserne fra UNICEFog WHO nævnes følgende årsager for nedgangen af sundhedsydelser:

    • Forældre der undgik sundhedscentre i frygt for infektion.
    • Transportrestriktioner
    • Nedlukning af services og tilbud
    • Færre sundhedsmedarbejdere, grundet frygt for infektion og mangler på udstyr, som masker og handsker;
    • Store finansielle udfordringer. Lande som Afghanistan, Bolivia, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Libyen, Madagaskar, Pakistan, Sudan og Yemen, er dem der er hårdest ramt.

    Kontakt:

    Pressechef Peter Lykke Lind. Tlf. 30531916, mail: pllind@unicef.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/unicef-who-covid-19-oger-bornedodeligheden?releaseId=13599505

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **