PRM / Dansk ladeoperatør udvider og sikrer stor investeringspartner

    Pressemeddelelse fra Spirii

    Investeringer i grønne, langsigtede løsninger vokser eksplosivt i takt med, at klimadagsordenen har fået en central plads hos stort set alle virksomheder. Især elbilmarkedet oplever stor fremgang i år. Alene i juni måned blev der sat ny, dansk rekord i elbilsalget med hele 12,5 procent af det samlede bilsalg.

    Samtidig har markedet for opladning også ændret sig det seneste år, hvor en række nye og digitale markedskoncepter udfordrer de traditionelle selskaber i branchen. Heriblandt det nye ladeoperatørselskab Spirii, som sidste år lancerede en digital opladningsplatform. Et koncept, hvor kunderne ikke er bundet af dyrt medlemskab og via roaming har fleksibel adgang til et stort europæisk netværk.

    Siden Spirii gik på markedet, har deres forretning taget fart, med stor interesse fra kunder og investorer. Heriblandt energikoncernen AURA Energi, som ser et stort vækstpotentiale i Spirii og opladning til elbiler og nu har købt sig ind i Spiriis forretning med en betydelig investering, der sikrer AURA 25 procent af selskabet.

    “Hele Spirii-teamet er enormt stolte af, at vi allerede nu er klar til at skalere vores forretningskoncept yderligere, som der har vist sig at være stor efterspørgsel efter. Den nye kapitaltilførsel sikrer os muligheden for at udbrede vores løsninger hurtigere og til et større marked. Vi kender AURA fra tidligere som en meget agil og kompetent partner og er sikre på, at vi nu får en endnu stærkere forretning, til glæde for vores kunder i Danmark og resten af Norden,” siger administrerende direktør i Spirii, Tore Harritshøj.

    Energikoncernen AURA Energi og Spirii lancerede allerede tilbage i februar et samarbejde om at sælge ladeløsninger til private, kommuner og virksomheder og AURA har lige siden solgt Spiriis løsninger til kunder med stor succes. Det har givet AURA mod på at satse endnu mere på den elektriske transport og købe sig ind i Spiriis forretning.

    “Vores investering i Spirii flugter godt med vores e-mobilitystrategi og vores ønske om at være synlige i den grønne omstilling. Vi har et godt indtryk af Spirii, fordi vi i forvejen har et partnerskab, og vi har store forventninger til aftalen – ikke mindst i relation til den markante stigning af antallet af elbiler i de kommende år,” siger Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA Energi.

    Med investeringsaftalen har Spirii nu et solidt grundlag for at ekspandere yderligere i både Danmark og resten af Norden.

    “Hvis vi skal have accelereret en omfattende elektrificering af transporten, skal vi udvide markedet for opladning. Energiselskaberne spiller her en afgørende rolle, og det glæder os derfor, at AURA er trådt ind på markedet og tager en mere aktiv rolle. Sammen kan vi styrke udbuddet af smarte ladeløsninger og tilbud til de mange nye elbilister, afslutter Tore Harritshøj.

    For yderligere spørgsmål:

    Spirii:

    Tore Harritshøj, adm. direktør.

    T: +45 3133 3747

    E: tore.harritshoj@spirii.dk


    AURA Energi:

    Carsten Höegh Christiansen, adm. direktør.

    T: +45 6163 7601

    E: chc@aura.dk


    Om AURA Energi

    AURA Energi er en østjysk energikoncern med ca. 315 medarbejdere, der beskæftiger sig med installation, energirådgivning, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.

    Flere end 105.000 andelshavere ejer AURA Energi, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.

    Koncernen omsætter for omkring 700 mio. kr. om året.

    www.aura.dk

    Om Spirii

    Spirii tilbyder hardware og software ladeløsninger til virksomheder, private og den offentlige sektor. Spirii er en ny virksomhed, men folkene bag har i mange år arbejdet indgående med elbiler, opladning samt udvikling af fremtidens transport- og energisystemer.

    Spirii tilstræber at tilbyde innovative ladeprodukter af højeste kvalitet og udvikler ladeløsninger, der gør det nemmere for virksomheder, kommuner og boligforeninger at tilbyde opladning til kunder, medarbejdere, flådebiler og beboere, der kører elbil. Vores kunder – og deres kunder, skal altid have adgang til enkel og intelligent opladning, der er fremtidssikret og opfylder brugernes behov og markedets krav.

    www.spirii.dk

    Kontakt:

    Communication Director Karen Marie Jensen tlf.: +45 53746272 email: karenmarie.jensen@spirii.dk

    Kommunikationsdirektør, Spirii
    Karen Marie Jensen
    Mail: karenmarie.jensen@spirii.dk
    Telefonnr.: +45 5373 6272

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-ladeoperator-udvider-og-sikrer-stor-investeringspartner?releaseId=13596590

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **