PRM / Mørk og mægtig thriller af Jo Nesbø. Jan Guillous store finale.

    Pressemeddelelse fra Modtryk

    Rejs dybt ned i gletsjerspalter i Grønland, gå ind i de mørke skove i Skåne, tag til en afsidesliggende norsk fjeldbygd, til Stockholm og Australien. Modtryks efterårsnyheder kommer godt rundt i det geografiske landskab.

    Afslutningen på Det Store Århundrede

    Da romanen “Brobyggerne” udkom i 2011 indledte Jan Guillou, forfatter til bl.a. Korstogs-serien og Hamilton-serien, sit mest omfattende bogprojekt nogensinde – romanserien Det Store Århundrede. Tiende og afsluttende bind med den sigende titel “Enden på historien” udkommer til oktober. Og hermed binder Guillou sløjfe på sin imponerende fortælling om 1900-tallet.

    Mellem brødre

    Til september er Jo Nesbø aktuel med en enkeltstående thriller sat i en fjeldbygd i Nordnorge. “Kongeriget” er en mørk og mægtig thriller – om ambitioner, loyalitet, familiehemmeligheder og kærlighed. I et eksplosivt plot udfolder Nesbø historien om to voksne forældreløse og på alle måder forskellige brødre, og om hvad der kan få bånd mellem brødre til at briste.

    Vilde naturbøger

    Bøger om naturen er voldsomt populære, og til efteråret udkommer to flagskibe inden for genren. Robert Macfarlanes “Underland – en rejse i dyb tid” er et hovedværk i bølgen af naturbøger. Det er en natur- og kulturhistorisk opdagelsesrejse til de skjulte verdner under vores fødder. En storslået udforskning af underverdenen i naturen, myterne, litteraturen, i vores bevidsthed og i naturen. Naturforskeren Sy Montgomery undersøger i “En blækspruttes sjæl – en overraskende og sanselig udforskning af bevidsthedens vidunder, det videnskabelige mysterium, om blæksprutter kan være bevidste. Hun finder ud af, at der inde i det sagnomspundne bløddyr med tre hjerter og ni hjerner, gemmer sig en særlig intelligens.

    Spændende efterår

    Keigo Higashino, der er en af Japans mest populære forfattere, skriver mordgåder der kun kan læses med logikkens hjælp. “I ond tro” er en puslespilskrimi, hvor rammen er det moderne Japan. Der er langt fra Japan til Skåne, hvor Anders de la Mottes “Skånekvartet” foregår. “Vinterild” er de la Mottes tredje selvstændige, psykologiske thriller fuld af stemning, og originalitet i de nære historier. Håkan Nesser er aktuel med “Den triste buschauffør fra Alster”, om den søgende og ejendommelige kriminalkommissær fra Kymlinge, Gunnar Barbarotti. Fra fiktive Kymlinge går vi over i et meget virkelighedsnært Nørrebro, når Torben Munksgaard åbner op for første bind i en spændstig og nyskabende krimitrilogi – “Traum-trilogien”, der er samtidsbillede og krimi i ét. Første bog hedder “Digterens død”.

    Inspireret af en virkelig historie

    Vibeke Marx har med romanen “Kun en kladde” skrevet en gribende og spændende historie om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Og om løsningen på en kriminalgåde om et mistænkt barnedrab.

    Masai-medicinmand lander i Stockholm

    “Hævnen er sød A/S” af den svenske bestsellerforfatter Jonas Jonasson handler om en opfindsom iværksætter, som sælger færdiglavet hævn, om en tyndklædt masai-medicinmand, der lander i Stockholm en iskold vinter og om et par malerier af uvis værdi. Med andre ord – “Hævnen er sød A/S” er Jonasson som vi bedst kender ham fra romanen “Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt” – fuld af fortælleglæde.

    Kontakt:

    Trine Busch, Modtryk, T: +45 2216 9881

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mork-og-maegtig-thriller-af-jo-nesbo-jan-guillous-store-finale?releaseId=13596423

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **