PRM / Arbejdstilsynet indfører gebyr for skærpet tilsyn

    Pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet

    vad er et skærpet tilsyn?

    Vi gennemfører et skærpet tilsyn i virksomheden i forlængelse af, at vi har afgivet ét eller flere forbud mod, at virksomheden fortsætter arbejdet pga. overhængende og betydelig fare for de ansatte.

    Det overordnede formålet med det skærpede tilsyn er:

    • Kontrol af, om virksomheden har rettet sig efter forbuddet/forbuddene.
    • Kontrol af, om virksomhedens hovedarbejdsprocesser på arbejdsstedet bliver udført forsvarligt.
    • Kontrol af, om virksomheden opfylder de krav om egenindsats, der er relevante for at forebygge de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, Arbejdstilsynet eventuelt konstaterer på det skærpede tilsyn. Krav om egenindsats kan fx være arbejdspladsvurdering (APV) og årlig arbejdsmiljødrøftelse.
    • Dialog om, hvordan virksomheden kan forebygge væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici ved forholdene og de væsentlige arbejdsprocesser, som virksomheden skal udføre på arbejdsstedet.

    Om de nye regler

    De nærmere regler for skærpet tilsyn og opkrævning af gebyr er fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er udstedt og offentliggjort den 1. juli 2020, men vil først træde i kraft den 1. september 2020. Det betyder, at skærpet tilsyn vil blive gennemført på baggrund af forbud, som vi giver fra og med 1. september 2020.

    Hvis en virksomhed får et skærpet tilsyn, bliver det offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside at.dk under virksomhedens smileystatus.

    Den nye bekendtgørelse er en del af den politiske aftale fra foråret 2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arbejdstilsynet-indforer-gebyr-for-skaerpet-tilsyn?releaseId=13596421

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **