PRM / Der er lyspunkter for det midtjyske iværksætteri, mens andre dele af landet lider under coronakrisen

    Pressemeddelelse fra Erhvervshus Midtjylland

    Mens tre af Danmarks fem regioner oplever tilbagegang i antallet af nystartede virksomheder er der fremgang at spore i Region Midtjylland. Her har 12.6% flere nemlig valgt at etablere virksomhed det seneste år:

    “Ud af de 19 kommuner, vi dækker i Erhvervshus Midtjylland, glæder det mig, at vi samlet set er i fremgang i forhold til iværksætteriet i en tid, der for mange ikke har været gunstig at starte virksomhed i.” siger Søren Olesen, formand for Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse.

    Hele 13 ud af de 19 midtjyske kommuner er i vækst på iværksætterfronten. Både Favrskov, Holstebro og Odder klarer sig særdeles godt, og sidstnævnte har en markant stigning i nystartede virksomheder på 133% i perioden fra maj 2019 til maj i år.

    Fremgangen i nystartede virksomheder i Region Midtjylland er på trods af, at regeringen sidste år valgte at lukke ned for IVS-virksomheder, som kun kostede 1 kr. at oprette. Man skal i dag derfor som minimum have 40.000 kr. op af lommen som iværksætter for at stifte en virksomhed som et anpartsselskab.

    Hvor hårdt iværksætterområdet og erhvervslivet mere generelt er ramt af coronakrisen, ved vi først om nogle måneder:

    “Vi glæder os over fremgangen, men står ikke med hænderne over hovedet for længe. Jeg tror nemlig endnu ikke, vi har set, hvilke langsigtede konsekvenser coronakrisen kan have for de iværksættere, der har vækstpotentiale” siger Uffe Jensen, Borgmester i Odder Kommune og medlem af Erhvervshus Midtjyllands bestyrelse.

    Erhvervshus Midtjylland har oplevet stor efterspørgsel efter hjælp og vejledning til digitalisering og grøn omstilling fra både iværksættere og virksomheder.

    CleverCoffee fra Odder er en af de iværksættervirksomheder, som det seneste år har haft fokus på udvikling og investeret i at digitalisere dele af sin forretning med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland.

    Iværksætterne Lars Frello og Lindy Brogaard startede med at nørde kaffe som en hobby i bryggerset i 2014. Det voksede de efterhånden ud af, og tre år senere besluttede de at leve af deres passion og startede CleverCoffee. Nu har de kafferisteri i Odder og en kaffebar i Iværksætterhuset The Kitchen på Aarhus Universitet.

    CleverCoffee har i løbet af det seneste år fået ny viden ind i virksomheden i form af eksterne rådgivere og blandt andet digitaliseret den del af forretningen, der handler om fakturaer, løn og bestillinger.

    Erhvervshuset opfordrer både iværksættere og virksomheder til, at man orienterer sig på virksomhedsguiden.dk, der indeholder mere end blot information om hjælpepakker eller tager fat i Erhvervshuset, hvis man har brug for professionel vejledning og sparring i forbindelse med udvikling af sin virksomhed.

    Regionsopdelte iværksættertal:

    Region

    Maj 2019

    Maj 2020

    Vækst

    i pct

    Region Hovedstaden

    1.669

    1.579

    -90

    -5,4%

    Region Sjælland

    506

    548

    42

    8,3%

    Region Syddanmark

    698

    638

    -60

    -8,6%

    Region Midtjylland

    784

    883

    99

    12,6%

    Region Nordjylland

    357

    348

    -9

    -2,5%

    Hele landet

    4.014

    3.996

    -18

    -0,4%

    De midtjyske kommuners iværksættertal

    Kommune

    Maj 2019

    Maj 2020

    Maj 20202

    Maj 20203

    Favrskov

    19

    30

    11

    58%

    Hedensted

    20

    19

    -1

    -5%

    Herning

    67

    70

    3

    4%

    Holstebro

    24

    36

    12

    50%

    Horsens

    49

    64

    15

    31%

    Ikast-Brande

    23

    14

    -9

    -39%

    Lemvig

    8

    9

    1

    13%

    Norddjurs

    18

    20

    2

    11%

    Odder

    6

    14

    8

    133%

    Randers

    53

    66

    13

    25%

    Ringkøbing-Skjern

    32

    26

    -6

    -19%

    Samsø

    4

    2

    -2

    -50%

    Silkeborg

    52

    55

    3

    6%

    Skanderborg

    42

    43

    1

    2%

    Skive

    23

    16

    -7

    -30%

    Struer

    10

    11

    1

    10%

    Syddjurs

    29

    30

    1

    3%

    Viborg

    50

    43

    -7

    -14%

    Aarhus

    255

    315

    60

    24%

    Kilde: Udtræk fra CVR bearbejdet af eStatistik. Opgørelsen er renset for foreninger, holdingselskaber, genstartere mv

    Kontakt:

    Udviklingschef Anna Maria Sønderholm tlf.: 70220076 email: ams@erhvervshusmidtjylland.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/der-er-lyspunkter-for-det-midtjyske-ivaerksaetteri-mens-andre-dele-af-landet-lider-under-coronakrisen?releaseId=13595837

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **