Pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen
Der er er faldgruber nok for nystartede fødevarevirksomheder. Mange er født derhjemme i køkkenet af iværksættere uden nogen faglig baggrund, og de har en del at sætte sig ind i: Fx fødevareemballage, nye kemiske sammensætninger, skalering af produktion, forbrugeradfærd og nye teknologier.
For en iværksætter eller en nystartet virksomhed kan alle disse faktorer være afgørende barrierer for succes. Derfor har strukturfondsprojektet CPH-Food i snart fire år – støttet med 21,8 mio. kr. fra EU’s Regionalfond – arbejdet for at skubbe små og mellemstore fødevarevirksomheder på hele Sjælland videre i deres udvikling.
Opskriften er unikke og bæredygtige innovationssamarbejder mellem virksomhederne og forskere på Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet. Samarbejderne har skabt en række nye, innovative virksomheder og sendt nye produkter på markedet, siger projektleder John Sørensen.
“Langt de fleste af vores deltagere er små og mellemstore virksomheder. De har ikke nødvendigvis ressourcerne eller viden til selv at udvikle alle idéer, men de er hurtige til at omstille deres produktion og integrere de nye muligheder. Det har givet dem helt unikke muligheder at få forskningskapacitet ind i virksomhederne, og mange har nået nye højder med fx produktudvikling,” siger projektlederen.
“Vi har også oplevet, at samarbejdet skaber gode og langvarige relationer, som fortsætter med nye udviklingsprojekter efter CPH-Food-projektet. Universiteternes viden har skabt samfundsmæssig nytte, og projektet har fremmet virksomhedernes og forskernes fælles innovationslyst,” siger John Sørensen.
Forskerhjælp skabte stor effekt
Iværksættervirksomheden i København er et godt eksempel. Plant Jammer har udviklet en fødevare-app, der giver brugerne opskrifter ud fra de madvarer, der er i køleskabet. Målet er at reducere madspild og at få mere bæredygtighed ind i forbrugernes fødevarevaner. Da virksomheden mødte CPH-Food, var der brug for udvikling af app’ens algoritme og brugeroplevelse. EU-projektet skabte forbindelse til forskere med relevant viden, og så gik det stærkt.
“Vi har nu tusinddoblet vores brugerantal, fordoblet vores medarbejderantal og løftet vores produkt i kvalitet mange, mange gange. En helt unik rejse, og vi er et godt eksempel på, at der er noget rigtigt i idéen om samarbejder mellem videninstitutioner og fødevareselskaber,” siger Michael Haase, CEO og grundlægger i Plant Jammer.
Efter fire års hårdt arbejde har virksomheden nu over 30.000 månedlige brugere og er i søgelyset hos store, internationale investorer.
Innovationssamarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner er en af støttepillerne i EU’s regionalfondsprogram, og målet for innovationssamarbejder er at skabe vækst og arbejdspladser i virksomhederne.
I CPH-Food er målet 25 nye innovative virksomheder, nye produkter, processer eller konkrete løsninger, der enten er nye for virksomheden eller nye på markedet.Projektet begyndte i 2016 som en indsats på Sjælland, og i 2018 kom en tilsvarende indsats målrettet hovedstaden til.
Sammenlagt har i alt 65 virksomheder via CPH-Food opnået støtte til et innovationssamarbejde med en videninstitution, 60 virksomheder har modtaget støtte til at introducere produkter, der er nye på markedet, og 53 virksomheder har fået støtte til med henblik på at introducere produkter, der er nye for virksomheden.
“Vi er godt på vej. Siden vi begyndte for snart fire år siden, er der skabt syv nye innovative virksomheder og foreløbig 21 nye arbejdspladser. Og når man ved, at den største jobeffekt i virksomhederne som regel først kommer år efter, at indsatsen er afsluttet, er vi meget stolte af tallene,” siger John Sørensen, projektleder i CPH-Food.
Matchmaking er altafgørende
Nøglen til succes i CPH-Food-projektet er at finde den helt rigtige kobling mellem forskerne og virksomheden, siger projektlederen.
“Ofte lander projektidéen et helt andet sted, end virksomheden havde forestillet sig, idet forskerne kan udfordre ideen med deres viden, og her er det altafgørende, at forskere og virksomheder passer sammen. Det kræver en solid matchmaking, inden projekterne går i gang,” siger John Sørensen.
Projektet har adgang til forskere fra Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, som efter screening og matchmaking samarbejder med virksomhederne. Som regel sker det på et tidspunkt, hvor virksomhederne har brug for forskningsviden for at komme videre. Netop koblingen og det tætte samarbejde med forskerne er noget, som virksomhederne har fremhævet som projektets store styrke.
Sjællandske kartofler bliver til vodka
Et eksempel er destilleriet fra Hørve midtvejs mellem Kalundborg og Sjællands Odde. Her udvikles og produceres kvalitets-vodka af kartofler, der er blevet til overs i den lokale kartoffelproduktion ved Lammefjorden. Via CPH-Food fik destilleriet adgang til forskere, der kom med vigtig viden om gærstammer, gæringstid og temperaturforhold i fermenteringsprocessen, som er hele fundamentet i produktionsprocessen, når man vil lave vodka af god kvalitet.
“Det er viden, som vi ikke tidligere har haft mulighed for at tilegne os. Resultatet af den forskning, som er udført i forbindelse med projektet, vil hjælpe os til optimering af vores produktionsproces,” siger Kasper Steen Jacobsen, ejer af Lammefjordens Destilleri.
Han oplyser, at destilleriet nu arbejder på at udvikle nye produkter sammen med EU-projektets forskere.
“Og så har den vækst, som CPH-Food har genereret sammen med virksomheden, betydet, at vi som virksomhedsejere nu kan arbejde på fuld tid med vores største interesse,” fortæller Kasper Steen Jacobsen.
Adgang til forskere er vigtigt
Også Trine Aabo Andersen, CEO og medgrundlægger af i Farum, roser EU-projektets fokus på virksomhedernes behov. ParticleTech er teknologileverandør til fødevareindustrien og udvikler måleudstyr, der kan give et øjeblikkeligt svar om blandt andet sukkerkrystallers størrelse og form undervejs i produktionen.
“Det har været helt afgørende for vores udvikling at samarbejde med forskerne, da vi slet ikke selv kunne været kommet dertil, hvor vi er i dag. Blandt andet har vi nu selv ansat forskningskapacitet,” fortæller Trine Aabo Andersen.
I Circular Food Technology er der så stor tilfredshed med innovationssamarbejdet i CPH-Food, at fødevarevirksomheden fra København er klar til en ny runde i CPH-Food. Circular Food Technology producerer ingredienser af restprodukter fra ølproduktion.
“Vi har sammen med forskerne i CPH-Food udviklet et kontrolprogram, som sikrer, at vores produkter bliver produceret i den højeste kvalitet. Og vi har allerede nye samarbejdsprojekter i støbeskeen,” siger Aviaja Riemann-Andersen, CEO og medgrundlægger i Circular Food Technology.
CPH-Foods projektleder John Sørensen fremhæver også projektets partnere, som har løst specifikke opgaver undervejs. Blandt andet har organisationen Agro Business Park stået i spidsen for markedsmodningsaktiviteter, der har sikret sparring om den bedste vej til markedet for de nye produkter, teknologier eller koncepter. Samtidig har partnerne støttet virksomhederne i at skabe nye kontakter og teste deres idéer hos forbrugere.
“Det er et klart mål for alle partnere at øge væksten hos virksomhederne, og derfor har der været en kontinuerlig dialog mellem forskningsprojekterne og den mere kommercielle del af projektet,” siger John Sørensen.
FAKTA Om “CPH-Food”
CPH-Food startede i maj 2016 som et projekt på Sjælland. Fra 2018 er projektet blevet udvidet og forlænget med CPH-Food-2, som omfatter fødevarevirksomheder i hovedstaden. Nu slutter projektet med udgangen af august 2021. CPH-Food er støttet med i alt 21,8 mio. kr. fra EU’s Regionalfond.
Projektet drives af Danmarks Tekniske Universitet i Kgs. Lyngby. Partnere er Københavns Universitet (KU-LIFE), Agro Business Park i Tjele, Danish Food Cluster i Aarhus samt Spring Nordic i Roskilde. Målet for projektet er at skabe vækst, arbejdspladser og flere innovative virksomheder samt at udvikle fødevaresektoren i Greater Copenhagen med hovedvægt på Region Sjælland. Projektet vil desuden sikre, at innovation og vidensamarbejder fremover er en integreret del af fødevarevirksomhedernes hverdag.
FAKTA Om EU’s Regionalfond
I perioden 2014-2020 investerer EU’s Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.
Derfor medfinansierer EU’s Regionalfond projekter, der skal:
Styrke virksomhedernes innovationsevne
Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive
Kontakt:
Hvis du ønsker at vide mere om CPH Food, så kontakt projektleder Marianne Boelskifte, DTU Food, på 22 46 97 46 og maboe@food.dtu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kartoffelvodka-og-en-app-der-laeser-dit-koleskab-morgendagens-fodevareprodukter-skabes-i-unikke-innovationssamarbejder?releaseId=13595728
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
