PRM / Når CIFF og CIFF YOUTH (Copenhagen International Fashion Fair) rykker ind i Bella Center Copenhagen i August, er trygheden og sikkerheden allerede på plads.

    Pressemeddelelse fra BC Hospitality Group A/S

    CIFF afholdes i Bella Center Copenhagen, som mange gange tidligere, og næste gang er det med ekstra fokus på netop hygiejne, sikkerhed, afstandskrav m.m.

    Omstændighederne er meget anderledes pga. coronasituationen, og det kræver et solidt overblik og stor erfaring at håndtere et arrangement af den karakter og størrelse.

    Malina Lebrecht Hye, Director of Exhibition Development hos BC Hospitality Group, som driver CIFF, siger: “Vi fornemmer, ganske forståeligt, en usikkerhed hos vores kunder, så det er ekstra vigtigt at understrege, at alle retningslinjer selvfølgelig bliver fulgt til punkt og prikke. Vi har, med vores lange erfaring, fuldkommen styr på alt hvad der skal til for at gennemføre store arrangementer, som f.eks. CIFF på en tryg og helt forsvarlig måde”.

    Medarbejderne i Group Security hos BC Hospitality Group er eksperter i crowd management, og deres vigtigste opgave er at holde sig opdateret om nyt fra relevante myndigheder og tilsvarende tilpasse sikkerhedsprocedurer i huset.

    For at konkretisere og visualisere hvordan BC Hospitality Group griber opgaven an har “Health & Safety” fået sit eget liv på ciff.dk, delt op i emner fra afstandskrav og antal personer til fødevarehåndtering, som giver det gode overblik.

    Martin Stuchly, Director Group Security hos BC Hospitality Group understreger: “Alle vores gæster, uanset hvor længe man er her, og hvad formålet ned besøget er, kan føle sig fuldkommen trygge, og udelukkende koncentrere sig om det man er her for, velvidende at der er taget hånd om alt. Vi er klar til at tage imod vores mange gæster”.

    Som Pascaline Smets, Buying and Creative Director, Smets Store tilføjer: “Kunst og kreativitet står for håb. Kunsten er også en vigtig del af vores mentale velbefindende og udtryksfuld kunst er et værktøj til at undersøge, udvikle og udøve kreativiteten. Hvis implementering af sikkerheds- og tryghedstiltag betyder, at man kan rejse, møde designerne og være med til at udbrede deres kreationer, så er det bare sådan det skal være. Vi må tilpasse os en ny situation så vi kan fremme og opmuntre kreativiteten.”

    CIFF og CIFF YOUTH finder, som nævnt, sted fra 9. – 12. august i Bella Center Copenhagen og er en del af Copenhagen Fashion Week.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nar-ciff-og-ciff-youth-copenhagen-international-fashion-fair-rykker-ind-i-bella-center-copenhagen-i-august-er-trygheden-og-sikkerheden-allerede-pa-plads?releaseId=13595570

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **