PRM / Chokbølge på boligmarkedet: Salg og priser eksploderer

    Pressemeddelelse fra RealMæglerne

    I maj steg salget af boliger med 33 procent i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne. Aldrig er der, siden RealMæglernes blev stiftet i 1988, solgt så mange boliger i løbet af én salgsmåned i kæden.

    Boligmarkedet går amok

    Andre ejendomsmæglerkæder oplevede ligeledes en pæn fremgang i boligsalget.

    – Boligsalget buldrer frem, og kvadratmeterpriserne stiger stille og roligt, som de jo gør, når efterspørgslen er høj. Det viser salgsstatistikkerne fra Boligsiden.dk, og det bekræftes af mæglerne i vores undersøgelse, siger Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.


    Udbudspris pr. m² – hele DK kr./m²


    Ejerlejlighed

    Fritidsbolig

    Villa

    maj-20

    34.200

    17.764

    13.439

    maj-19

    33.331

    17.126

    13.657

    stig. %

    2,6

    3,7

    -1,6

    Kilde: Boligsiden.dk

    RealMæglerne har netop gennemført en spørgeundersøgelse blandt alle mæglerne, som har svaret på spørgsmål om udviklingen i kvadratmeterpriser lokalt i forlængelse af nedlukningen af Danmark den 11. marts på grund af Covid-19.

    – Det overraskende er, at mange af mæglerne lokalt har oplevet små prisstigninger på grund af øget efterspørgsel, mens størstedelen af mæglerne hverken har oplevet en positiv eller negativ prisudvikling under nedlukningen. Det står i skarp kontrast til de forudsigelser, som økonomiske vismænd og finansinstitutter er kommet med, siger Preben Merrild Angelo.

    • Lejligheder: 70 % har ikke oplevet en prisudvikling, mens 18 % af mæglerne har oplevet en stigning i prisen på mellem 0 og +10 %
    • Villaer: 68 % har ikke oplevet en prisudvikling, mens 16 % af mæglerne har oplevet en stigning i prisen på mellem 0 og +10 %
    • Fritidsboliger: 42 % har ikke oplevet en prisudvikling, mens 52 % af mæglerne har oplevet en stigning i prisen på mellem 0 og +10 %

    Samtidig viser en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk, at hver tredje lige nu udskyder boligkøbet i håbet om et prisfald. Imidlertid ser det dog ud til, at priserne holder stand – og måske endda med en lille pil opad.

    – Som landet ligger nu, kommer de nok til at vente lidt, siger Preben Merrild Angelo.

    I sidste uge var det Boligøkonomisk Videncenter, der – ud fra en tese om “psykologien på boligmarkedet” – forventede et prisfald i niveauet 8 procent i den gennemsnitlige kvadratmeterpris.

    Det samme er vurderingen fra de såkaldte økonomiske vismænd fra Det Økonomiske Råd. I en analyse af situationen på boligmarkedet som følge af Covid-19 opererer de med to scenarier. Afhængig af scenarierne vil priserne på enfamiliehuse falde med mellem 8,2 og 11,1 procent, mener de.

    – Det er et andet billede, vi ser. Det største problem lige nu er, at der mangler varer på hylden. Der er ganske enkelt ikke nok boliger at sælge, og vi har svært ved at følge med køberinteressen, slutter Preben Merrild Angelo.

    Kontakt:

    Kommunikationsansvarlig Mikkel Milsgaard tlf.: T: 3634 0812 email: mm@mailreal.dk

    CEO Preben Merrild Angelo tlf.: T: 3634 0800/M: 2092 5280 email: pa@mailreal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/chokbolge-pa-boligmarkedet-salg-og-priser-eksploderer?releaseId=13594655

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **