PRM / Claus Spaabæk er skiftet til Andelskassen i Odense

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    Claus Spaabæk er en glad mand. Han kan nemlig godt lide at møde kunder – og det kan han igen få lov til i Andelskassens spritnye filial på anden sal i TBT-Tower i Odense.

    “Jeg har virkeligt glædet mig til at få lov til at møde kunderne her i vores fantastiske, nye lokaler i HC Andersen Kvarteret i hjertet af Odense. Tiden med corona har været udfordrende og givet stof til eftertanke. Hvordan er det lige verden ser ud i morgen? Men nu er det rart at kunne mødes igen face to face”, fortæller Claus Spaabæk.

    Solid erfaring fra den finansielle sektor
    Med sig i arbejdstasken har han solid erfaring fra den finansielle sektor, og han har både arbejdet som filialchef i Sydbank og været leder og rådgiver i Jyske Bank.

    “Jeg sagde ja til det nye job, fordi Andelskassen har nogle gode værdier. Her mener man det, når man taler om at sætte kunden i centrum. Samtidig elsker jeg at bygge ting op, så jeg synes, det er fedt og inspirerende at være med på et hold, hvor vi er ved at skabe noget helt nyt.

    Aktiv i skoven, på landevejen og i køkkenet
    Privat bor Claus i Bellinge med sin søn og hustru. Fritiden går gerne med mountainbike og løb. Det kræver noget næring, hvilket harmonerer fint med, at Claus elsker at lave mad og hygge med gode venner.

    Kontakt:

    For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikations- og marketingchef Gorm Ruge på telefon 41 85 09 59 eller pr. mail rug@andelskassen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/claus-spaabaek-er-skiftet-til-andelskassen-i-odense?releaseId=13593853

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **