PRM / Nyt AMU-kursus sætter fokus på bæredygtig produktion

    Pressemeddelelse fra Industriens Uddannelser

    FN’s verdensmål om bæredygtige forbrugs- og produktionsformer samt miljøstandarder og -krav betyder, at virksomheder og medarbejdere skal styrke kompetencerne inden for fx genanvendelse og energirigtig produktion.

    Det kan det nye AMU-kursus ‘Bæredygtig produktion’ understøtte. Kurset varer to dage.

    Når kurset er gennemført, kan deltagerne udvikle og fastholde bæredygtig adfærd og processer i produktion i forhold til:

    • Affaldssortering
    • Genanvendelse
    • Energirigtig produktion
    • Håndtering af spild
    • Reduktion af ressourceforbrug
    • Overholdelse af miljøstandarder og -krav

    Kan gennemføres som fjernundervisning

    EUC Lillebælt er første skole til at udbyde det nye kursus. På grund af nedlukningen af landets erhvervsskoler bliver kurset holdt som fjernundervisning. Det betyder, at deltagerne kan gennemføre kurset online, mens de sidder derhjemme eller på arbejdspladsen.

    Deltagerne skal have adgang til en computer med internet, og evt. lyd- og video. Det bliver holdt som en kombination af teoretiske oplæg, som en underviser står for, evt. diskussion mellem deltagerne på en digital mødeplatform, og praktiske øvelser som skal laves enten på virksomheden eller i hjemmet.

    Det koster 252 for ufaglærte og faglærte at deltage i kurset, og der kan søges VEU-godtgørelse til kurset (4.405 kr. pr. deltager pr. uge).

    Få mere at vide

    Kontakt uddannelseschef Henning Aaberg fra EUC Lillebælt på henn0635@eucl.dk eller på tlf. 2075 9190, hvis du vil vide mere om kurset, og hvornår det bliver udbudt.

    eVejledningen har åbent hver dag, og vejleder både virksomheder og medarbejdere om uddannelse. Ring tlf. 7022 2207 eller gå på evejledning.dk

    Mere om VEU-godtgørelse

    Kontakt:

    Kommunikationschef Thea Wanning tlf.: 51600075 email: twa@iu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-amu-kursus-saetter-fokus-pa-baeredygtig-produktion?releaseId=13591497

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **