PRM / Tag med Alice i Eventyrland på KGL Xtra

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Lewis Carrolls klassiske fortælling om Alice i Eventyrland kan fra i dag streames helt gratis på Det Kongelige Teaters populære site KGL Xtra. Eventyret om Alice, der falder ned gennem kaninhullet og opdager en eventyrverden uden lige, er blevet omdannet til den mest fantasifulde og finurlige ballet, som kan holde både voksne og børn underholdt hjemme i stuerne.

    Den engelske stjernekoreograf Christopher Wheeldon har i smukt sammenspil med Joby Talbots fornøjelige musik og Bob Crowleys vilde og vanvittige scenografi, skabt et brag af en forestilling, der inviterer seeren med indenfor til en aften i fantasiens vidunderlige verden.

    Om Alice i Eventyrland udtaler balletmester Nikolaj Hübbe:
    – Alice i Eventyrland er en vidunderlig fortælling om en ung piges rejse ind i fantasien. Den engelske koreograf Christopher Wheeldon har skabt nogle spektakulære trin til en forestilling, som kan tryllebinde hele familien. Det er fantastisk, at vi kan vise den for endnu flere publikummer via KGL Xtra.

    Alice i Eventyrland kan streames på KGL Xtra HER

    Medvirkende

    Alice: Holly Jean Dorger
    Lewis Carroll/Den hvide kanin: Jón Axel Fransson
    Jack/Hjerter knægt: Alexander Bozinoff
    Mor/Hjerter dronning: J’aime Crandall
    Tryllekunstner/Den gale hattemager: Ryan Tomash
    Rajah/Kålormen: Jonathan Chmelensky
    Hertuginden: Nicolai Hansen

    Den Kongelige Ballet

    Det Kongelige Kapel

    Koreografi: Christopher Wheeldon
    Musik: Joby Talbot
    Scenografi og kostumer: Bob Crowley
    Lysdesign: Natasha Katz
    Dirigent: David Briskin
    Videodesign: Jon Driscoll
    Videodesign: Gemma Carrington
    Lyddesign: Jakob Bo Nystrup

    Kontakt:

    Leder af PR & formidling Christian Bækholm tlf.: +45 20149646 email: chba@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tag-med-alice-i-eventyrland-pa-kgl-xtra?releaseId=13591183

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **