PRM / Skab din egen smukke have

    Pressemeddelelse fra Turbine Forlaget A/S

    “Smukke haver – Hvilken havetype er du?” henvender sig både til den nye og til den mere erfarne haveejer. Hvad enten der skal etableres en helt ny have eller der skal ske noget nyt i den gamle have, er der masser af inspiration at hente i bogens 15 kapitler, som beskriver cottagehaven, den romantiske have, villahaven, parcelhushaven, landbohaven, sommerhushaven, kolonihaven, den minimalistiske have, byhaven, krukkehaven, præriehaven, den vilde have, den nemme have, skovhaven og permahaven.

    I bogen findes skemaer med forslag til valg af stauder, sommerblomster, løg og knolde, buske og træer samt prydgræs til hver af de 15 havetyper. Derudover er den fuld af skønne billeder både fra forfatterens egen have og fra udstillingshaver, hun har besøgt, blandt andet under rejser til England.

    Bogen giver en god mulighed for at finde frem til lige netop din havetype, eller du kan indrette med flere havetyper i samme have – du vælger selv. Anne Gine Christiansen er selv en blanding af flere havetyper, så i Asserbo er haven en kombination af Cottagehaven, den romantiske have og den vilde have. Og efterhånden er der også ved at være en pæn permahave. For Anne Gine Christiansen er det vigtigt, at haven er bæredygtig og med til at gøre en positiv forskel for klimaet. Hun tænker i biodiversitet og forsager brug af kunstgødning. Selv små haver kan være med til at forbedre klimaet.

    Anne Gine Christiansen er havekonsulent og indehaver af Staudecafeen, som startede som en hobby omkring 2010, hvor hun begyndte at sælge overskudsstauder af frø, hun selv høstede i sin have. I 2019 sagde hun sit job op og startede som selvstændig staudesælger på fuld tid. I dag køber hun stauder hjem, som sælges i Staudecafeen, på plantemarkeder og via webshoppen www.staudecafeen.dk. Hun har tidligere udgivet bogen “Staudefrøbogen – fra frø til staude.”

    Fakta om bogen:

    Titel: Smukke haver – hvilken havetype er du?
    Forfatter: Anne Gine Christiansen
    Forlag: TURBINE
    ISBN: 9788740662115
    Sidetal: 324 sider
    Vejl. pris: 349,95 kr.

    Udkommer d. 1. april 2020

    Kontakt:

    PR og kommunikation Marie Jensby tlf.: 60548460 email: marie.jensby@turbine.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/skab-din-egen-smukke-have?releaseId=13590900

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **