PRM / Starthjælp til udsatte startups

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet

    Når iværksættere skal udfolde nye ideer, er sparring og hjælp fra netværket en vigtig ingrediens, og derfor er fremtidens virksomheder udsatte i den aktuelle Corona-nedlukning af store dele af samfundet.

    Blandt de lukkede fællesskaber er Aarhus Universitets nye mødested for entreprenører, The Kitchen, og den ansvarlige for satsningen, erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen, er bekymret for husets mange ildsjæle.

    “Særligt tidlige iværksættere uden et stort netværk er sårbare overfor at blive afskåret fra den daglige sparring og adgang til nye partnerskaber både i dagligdagen og ved events, matchmaking og de andre tilbud i The Kitchen. Vi forsøger selvfølgelig at hjælpe, alt hvad vi kan fra hjemmekontorerne, men for mange bliver den kommende tid rigtig svær,” siger Lone Ryg Olsen.

    På den baggrund har Aarhus Universitet og Grundfos, der har doneret midler til initiativet, fremskyndet et nyt program, der skal give starthjælp til de mest udsatte nye virksomheder. Programmet hedder Early Cash, og det vil med løbende tildeling af små donationer fra næste måned og året ud hjælpe tidlige startups et skridt fremad.

    Donationerne på 15.000 kr. kombineres med rådgivning fra The Kitchens startup eksperter, ligesom der knyttes et mentorkorps til iværksætterne.

    For Grundfos er programmet en investering i fremtiden, der er særlig aktuel i en krisetid:

    “Grundfos vil gerne hjælpe unge iværksættere godt i gang, og vi føler i denne tid, hvor mange virksomheder er udfordret som følge af den nye Coronavirus, en særlig forpligtelse til at støtte de ideer, der kan være med til at løfte erhvervslivet og samfundet i fremtiden. For os er det en del af en langvarig forpligtelse over for entreprenørskabet og et endnu stærkere samarbejde med Aarhus Universitet, der skaber ny viden og vækst samt udvikling i vores egen virksomhed,” siger Lars Aagaard, Vice President, Grundfos Holding.

    Første ansøgningsrunde for Early Cash har frist allerede på mandag, den 30. marts. Alle startups med tilknytning til Aarhus Universitet kan søge.

    Læs mere her: https://thekitchen.io/earlycash/

    Læse mere om The Kitchen her og Grundfos her.

    Læs mere om Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation – The Kitchen, her

    Kontakt:

    Kontakt:
    Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen
    20767679
    lro@au.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/starthjaelp-til-udsatte-startups?releaseId=13590474

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **