PRM / Sydbank hjælper kunder, der er ramt af coronavirus

    Pressemeddelelse fra Sydbank A/S

    Den helt særlige situation, som spredningen af coronavirus giver, betyder, at vi øger vores fokus på at hjælpe kunder, der bliver ramt af økonomisk.

    – Sydbank er en bank, der er tæt på sine kunder, og vores kunder skal kunne regne med os, også i denne helt usædvanlige situation. Sydbank er en af Danmarks største erhvervsbanker, og især erhvervskunderne kan blive ramt økonomisk. Vi rykker derfor endnu tættere på vores kunder, og står klar til at hjælpe, helt som vi plejer, men nu med større fleksibilitet i forhold til at få fundet en løsning, siger bankdirektør Bjarne Larsen.

    Sådan kan du få hjælp

    Konkret betyder det for dig som kunde, at:

    • Vi øger muligheden for midlertidige overtræk og udvidelse af kreditter ligesom du har mulighed for at forlænge afdragsperioden på dine lå
    • Vi overvejer, hvilke muligheder der er for at give henstand med betalinger
    • Som investeringskunde kan du følge med i daglige briefinger om udviklingen på markederne – og ved større ændringer opdaterer vi flere gange dagligt
    • Vi åbner hurtigst muligt for adgangen til Sydbanks online investeringssite Investor Plus, så alle kunder får adgang til analyser og nyheder om de finansielle markeder
    • Du vil løbende modtage information om de seneste konsekvenser for økonomien

    Umuligt at forudse konsekvenserne for den enkelte kunde

    Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig understreger, at det er for tidligt at sige noget om, hvordan spredningen af coronavirus påvirker den enkelte kunde, da den delvise nedlukning af Danmark kun netop er begyndt.

    – Vi har allerede været i kontakt med rigtig mange kunder. Kunderne har brug for vished om deres situation. De tiltag vi gør i Sydbank er mere, af det, vi ved virker, når kunderne har brug for hjælp. Denne gang har vi dog skruet op for intensiteten og fleksibiliteten, når kunderne har brug for tæt sparring med deres bank, siger Karen Frøsig.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Louise Degn-Hansen tlf.: 61204804 email: louise.degn-hansen@sydbank.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbank-hjaelper-kunder-der-er-ramt-af-coronavirus?releaseId=13590098

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **