PRM / Nu åbner headspace i Gladsaxe

    Pressemeddelelse fra headspace

    Gladsaxes borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse, har fra begyndelsen givet headspace sin store opbakning, og der har gennem hele processen op til åbningen været et rigtig godt samarbejde mellem headspace og Gladsaxe Kommune.

    “Det betyder meget for Gladsaxe, at vores unge nu har et sted at komme hen, hvor de kan møde lyttende og fordomsfrie ører. Et sted, hvor de bliver set, mødt og hørt. Jeg tror det kommer til at have en meget positiv effekt på de unge i Gladsaxe,” siger Trine Græse.

    Placeringen på Gladsaxevej 315 er central i Gladsaxe, og det nye center ligger samtidig ved siden af FGU Nord, hvor der går elever, som er i målgruppen for headspace. Og de øvrige headspace-centre i Storkøbenhavn har tidligere haft besøg af en del unge fra Gladsaxe.

    “Derfor glæder det mig naturligvis, at vi nu kan give dem et lokalt headspace tilbud med en så central placering. Samtidig vil jeg gerne rette en stor tak til Gladsaxe Kommune og borgmesteren, der har vist en utrolig opbakning til og velvilje over for at få headspace til byen, og som bakker fuldt og helt op om civilsamfundets arbejde på dette område,” siger Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for Det Sociale Netværk/headspace Danmark.

    I centeret er der ansat to ungerådgivere, og nu skal der rekrutteres frivillige. Hvis du er interesseret i at blive frivillig i headspace Gladsaxe eller har spørgsmål vedrørende centret, kontakt gerne centerchef Tine Broomé på mobil: +45 2597 2462, email: tb@headspace.dk.

    Kontakt:

    Presse- og kommunikationschef Jakob Risom Langelund tlf.: +45 6165 6540 email: jr@detsocialenetvaerk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-headspace-i-gladsaxe?releaseId=13588695