PRM / Nyt tilbud på Korskilde Bibliotek: Pas og kørekort

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Næstved Kommune udvider tilbuddet på Korskilde Bibliotek, så du fremover – i lighed med de øvrige biblioteker i kommunen – kan bestille pas og kørekort her. Det er også muligt at få lavet et midlertidigt kørekort og et provisorisk pas, hvis du for eksempel har tabt det gamle, eller det er blevet stjålet.

    Som en ekstra service kan du få taget billede til pas og kørekort på biblioteket. Dette er ellers kun muligt på Næstved Bibliotek.

    Der er tale om en prøveperiode, der løber i marts, april og maj måned. Ordningen og brugen af den vil herefter blive evalueret.

    Der er åbent for pas- og kørekortekspedition hver tirsdag i lige uger mellem kl. 10.00 og 12.00. Du skal bestille tid i forvejen ved at gå ind på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk. Du kan også ringe til biblioteket på tlf. 5588 4000 mandag til fredag kl. 10.00-15.00.

    Kontakt:

    Afdelingsleder Annette Struve, Næstved Bibliotek og Borgerservice, tlf. 5588 4170, mail annst@naestved.dk

    Bibliotekar Lena Lund Olsen, Næstved Bibliotek og Borgerservice, tlf. 5588 4021, mail leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-tilbud-pa-korskilde-bibliotek-pas-og-korekort?releaseId=13588655