PRM / Det er bare en virus!

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, mens andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus, som vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for, mens der er andre, vi bare må prøve at undgå.

    Mens verden er opskræmt af det nye coronavirus, kan du her høre om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de “tænker”, og hvordan virusforskerne kæmper mod dem.

    Offentlige foredrag i naturvidenskab
    Et samarbejde mellem Aarhus Universitet, BIO Næstved og Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder dig at se med, når Aarhus Universitet formidler de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskaben. Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, gymnasier og skoler i en lang række byer i Danmark og udlandet.

    I Næstved vil de offentlige foredrag blive vist i BIO Næstved, der lægger sal til samtlige 7 foredrag henover foråret.

    Foredraget finder sted tirsdag den 3. marts kl. 19.00-21.00. Det er gratis at deltage. Du kan bestille din plads i salen cirka en uge før foredraget via biografens hjemmeside www.bio12345.dk/program/gratis-foredrag

    Du kan se mere om de enkelte foredrag på ofn.au.dk

    Kontakt:

    Bibliotekar Jesper Christensen tlf.: 5588 4158 email: jechr@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 55884021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/det-er-bare-en-virus?releaseId=13588359