PRM / Lokale initiativer som vinterbadning, SUP surf og tangdyrkning rykker – kom og før din egen ide ud i livet på Sydhavsøerne nu!

    Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

    Kom til temaaften, så vi kan bringe din ide i spil i den store sammenhæng, hvor vi kortlægger, hvordan dit initiativ forløses i sammenspil med andres. Det kan handle om alt fra oplevelsesture til lands, til vands og til hest, handikapvenlige sheltre, kunst- & kulturudveksling, Smålandshavets “skatte”, lystfiskeri. Hvad som helst, der kan bidrage til at udvikle oplevelser og lokale turismetiltag!

    Sådan lyder opfordringen fra Guldborgsund Kommune til lokale turismeaktører, ildsjæle og frivillige.

    Mødet faciliteres af Rune Macdonald, der er ansat som oplevelseskonsulent i Kultur & Fritid, Guldborgsund Kommune. Mødet er det fjerde i rækken af netværksmøder, der afholdes med det formål at udvikle lokale initiativer og turismen i området.

    Aftenens møde igangsættes med en kort introduktion til fem tværgående temaer inden for den lille turisme: Fødevareturisme – Sportsturisme – Samarbejde & fællesskaber – Kyst, vand & natur – Kultur & dannelse. De fem temaer suppleres af to tværgående emner: FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling – Kommunikation & markedsføring. Inden for denne ramme følger en brainstorming proces, hvor aktører byder ind med konkrete mål og initiativer, som fordeles tematisk på et stort “kort”. Herefter prioriteres og udvælges de mest gangbare ideer, eller de initiativer med størst opbakning.

    Med et stærkt samarbejde kan vi koordinere ressourcer, viden, markedsføring mv. og forløse potentialet af oplevelser, så det for alvor rykker og gør vores område attraktivt at besøge og bosætte sig i.

    Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget, udtaler: ” Vi er i gang med at opbygge et stærkt samarbejde, der kan skabe unikke oplevelser for vores turister og os, der bor her. Det er alle tiders mulighed for at være med, der hvor turismen udvikler sig, på tværs af interesser og geografi”.

    Næste møde bliver torsdag den 30. april med opsamling og videreudvikling af igangsatte turismetiltag etc.

    Pressen er velkommen!

    Meld gerne jeres ankomst til Rune Macdonald, se nedenfor.

    MØD OP HER:

    27. feb. kl.18-21.30

    Sukkertoppen v. Sakskøbing Sukkerfabrik

    Nykøbingvej 76

    4990 Sakskøbing

    Kontakt:

    Formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse tlf.: 25 18 18 13 email: marlo@guldborgsund.dk

    Rune Macdonald, oplevelseskonsulent i Kultur & Fritid, Guldborgsund Kommune,
    mail rma19@guldborgsund.dk, tlf. 25 18 03 27

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lokale-initiativer-som-vinterbadning-sup-surf-og-tangdyrkning-rykker—kom-og-for-din-egen-ide-ud-i-livet-pa-sydhavsoerne-nu?releaseId=13588127