PRM / Købere i sovepose-kø til 55+boliger med Middelhavs-klima

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Det er koldt og gråt vejr lige nu og ikke lige oplagt campingvejr. Men det afholder ikke interesserede købere til 55 styk af de såkaldte Bovieran-boliger fra at have lagt sig i kø uden for Home Greve – selv om salget først starter på søndag kl. 10.

    Køen er siden tirsdag morgen vokset støt, og lige nu ligger der 14 i kø. En del par, så i alt er der 20-25 mennesker i kø uden for Home-butikken på Hundige Strandvej 216.

    Boligerne, der udelukkende er for folk over 55 år uden børn, er voldsomt populære, fortæller ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen, der er indehaver af Home Sydhavnen & Projektsalg A/S, der står for salget i samarbejde med den lokale Home-mægler Rasmus Mørch.

    “Vi har holdt to informationsmøder i sidste uge, hvor der var totalt ‘udsolgt’ med over 500 deltagere,” fortæller Lone Bøegh Henriksen.

    Det helt særlige ved senior-andelsboligerne, som er et svensk koncept, er, at de 55 andelslejligheder er samlet om et fælles glashus med klima som ved den franske riviera, hvor beboerne kan mødes og fx hygge med petanque under palmernes blade.

    I Home Greve, der står for salget lokalt, lover indehaver Rasmus Mørch, at han og medarbejderne nok skal tage sig godt af de ventende købere til Bovieran-boligerne.

    “Vi holder åbent 24 timer i døgnet, og der er en kollega, der sover her om natten. Vi sørger selvfølgelig også for varm kaffe til dem i køen, de kan også låne vores toilet og bad, og der var en, der spurgte, om man ikke kunne få en øl, så det har vi selvfølgelig også skaffet,” fortæller Rasmus Mørch.

    Festivalstemning og godt naboskab
    Home Sydhavnen & Projektsalg har også været ude og skaffe et telt med en varmekanon, der er blevet stillet op uden for Home-butikken. Her kan folk i køen have det lunt og tørt i dagtimerne.

    “Der er simpelt hen så meget snak og grin – folk føler sig allerede som naboer og ved hvilke boliger, de hver især er skrevet op til. Det er selvfølgelig super hyggeligt, men det kan være svært liiidt for os at få arbejdsro i butikken, ” fortæller Rasmus Mørch med et grin om baggrunden for at sætte teltet op.

    “Og så er det modne mennesker, så vi skal selvfølgelig også være med til at passe på deres helbred,” uddyber han.

    På foranledning af Home, er der udarbejdet en ‘kø-liste’, så man efter sin placering i køen har reserveret den bolig, man ønsker. Det betyder, at der faktisk er nogle, der har været hjemme og sove de sidste to nætter og få varmen.

    “Men der er også en del, der bare bliver her fordi, de synes det er hyggeligt. Det tegner til, at der bliver et fantastisk socialt fællesskab i Bovieran Ishøj,” slår den lokale Home-mægler fast.

    Kommer der nye købere til i tidsrummet mellem kl. 17 og 9 kan de ringe til Rasmus Mørch og blive skrevet på kø-listen – også selv om det er midt om natten.

    Både Home og projektudviklerne, Bovieran Danmark A/S og Sjælsø Management, gør hvad de kan for at undgå disse situationer, hvor folk lægger sig i kø.

    “Men det er svært at forhindre, da det er nogle meget eftertragtede boliger, og vi er faktisk lidt overraskede over, hvor dedikerede folk er i forhold til at få præcis den bolig, de ønsker,” fortæller Lone Bøegh Henriksen.

    Bovieran i Ishøj, der rummer både 2- og 3-værelses lejligheder, får en central beliggenhed i området ved Ørnekærs Vænge, tæt på bus, knap 2 km til Ishøj C og 6 minutters kørsel fra Strandparken.

    Foreløbig har Home Sydhavnen & Projektsalg og kollegerne i de lokale home-butikker solgt to tilsvarende projekter for Bovieran Danmark A/S – blandt andet i ‘Nærheden’, der er en ny bydel i Hedehusene.

    Se Bovieran andelsboligerne i Ishøj her – https://bovieran.dk/beliggenheder/ishoej-boliger/

    ***
    KONTAKT

    Rasmus Mørch
    Indehaver, Projektansvarlig & Ejendomsmægler MDE
    home Vallensbæk – Ishøj
    Vallensbæk Strandvej 89, 2665 Vallensbæk Strand

    70 500 100
    30807030
    home.dk

    ramh@home.dk
    cvr 40538658
    facebook

    Lone Bøegh Henriksen, indehaver – tlf 20197788
    eller
    Per Mørkenborg

    Partner, Projektchef & Ejendomsmægler, MDE
    home Sydhavnen & Projektsalg
    Teglholmsgade 66A st, 2450 København SV

    33 33 03 05
    22 65 65 25
    home.dk

    perm@home.dk
    cvr 20763892
    facebook

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kobere-i-sovepose-ko-til-55boliger-med-middelhavs-klima?releaseId=13587694