PRM / Bitdefender udpeger regional salgsdirektør til Storbritannien, Irland, Skandinavien og Benelux

    Pressemeddelelse fra Bitdefender

    BUKAREST, Rumænien (31. januar, 2020)Bitdefender, en af verdens førende IT-sikkerhedsvirksomheder, har udnævnt Quinton Watts til regional salgsdirektør med ansvar for Storbritannien, Irland, Skandinavien og Benelux. Watts kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef i en lignende virksomhed.

    Udpegelsen bygger på Bitdefenders fokus på Europa og videreudvikling af salgskanaler. Det sker i takt med at virksomheden udvider i business-to-business markedet og udnytter de muligheder, der udspringer af den globale industris intense konsolidering gennem de seneste år.

    Med mere end 20 års erfaring inden for salg og marketing medbringer Watts viden og evnerne til at skabe overblik over de fornødne strategier og medarbejdere, der behøves for at kunne levere vækstresultater på det nordeuropæiske marked for IT-forhandlere.

    Han vil rapportere direkte til Joe Sykora, VP of Global Sales and Channels.

    “Det glæder os at kunne byde Quinton Watts velkommen som et nøglemedlem af vores globale salgsteam i en tid, hvor Bitdefender gennemgår en stor transformation,” sagde Sykora. “Quinton får en nøglerolle i konsolideringen af vores indsats i Nordeuropa med sin store erfaring og fremragende salgsledelse inden for teknologi og cybersikkerhed.”

    “Bitdefender er en af de mest innovative spillere i markedet for cybersikkerhed, med en hurtig global ekspansion og en voksende produktportefølje,” sagde Watts. “Jeg ser frem til at tage del i afdelingens indsats for at øge Bitdefenders indflydelse og udvide virksomhedens relationer til partnere i Storbritannien, Irland, Skandinavien og Benelux.”

    Watts kommer til Bitdefender med en lang og succesfuld karriere inden for cybersikkerhed, hvor han blandt andet har har opbygget og ledet salgs- og marketingafdelinger hos Eset i Storbritannien i mere end et årti.

    Bitdefender har nydt godt af høj vækst de sidste fem år, blandt andet ved at drage nytte af det hurtigt voksende B2B-segment. Inden for det seneste år har virksomheden gentænkt sin channel development i USA og tilføjet to nye forretningsområder som reaktion på kundernes behov for værktøjer til analyse af netværkssikkerhed og Managed Detection and Response-løsninger.

    Kontakt:

    Daniel Mølgaard Jensen
    Konsulent Frontpage
    Mail: daniel.molgaard@frontpage.dk
    Telefon: 28 40 89 62

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bitdefender-udpeger-regional-salgsdirektor-til-storbritannien-irland-skandinavien-og-benelux?releaseId=13587356