PRM / Dansk Byggeri og Lemvig samarbejder om at skrue op for erhvervsvenligheden

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    – Møderne med Dansk Byggeri giver os mulighed for at blive klogere på, hvad vi som kommune kan gøre for at skabe gode rammer og vilkår for vores lokale virksomheder. Samtidig er det en god anledning til at fortælle lidt om, hvilke projekter og mål vi har i kommunen. Vi har en rigtig god dialog, siger borgmester i Lemvig Kommune Erik Flyvholm.

    På mødet talte parterne blandt andet om muligheden for at indgå en partnerskabsaftale, hvor man sammen arbejder for blandt andet at få endnu flere lokale unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne og sikre praktikpladser til de elever, der starter på en bygge- og anlægsuddannelse.

    – Det er noget, vi i Dansk Byggeri har god erfaring med. 46 kommuner har indgået en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri, så det er rigtig spændende, at Lemvig Kommune også vil se nærmere på muligheden. Og vi mødes gerne med kommunen igen for at uddybe fordelene ved et partnerskab, siger næstformand for Dansk Byggeri lokalforening Lemvig Ivan Berthelsen.

    Dansk Byggeri og Lemvig Kommune aftalte, at kommunen i løbet af 2020 skal invitere de lokale bygge- og anlægsvirksomheder til et møde. Her kan kommunen præsentere sine kommende anlægsprojekter, og der er mulighed for at tale om forskellige udbudsformer og andet, der har både kommunens og virksomhedernes interesse.

    Kontakt:

    Borgmester i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm, telefon 21 66 25 02
    Næstformand for Dansk Byggeri Lokalforening Lemvig, Ivan Berthelsen, telefon 21 23 31 64

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-byggeri-og-lemvig-samarbejder-om-at-skrue-op-for-erhvervsvenligheden?releaseId=13587229