PRM / Canna Therapeutic indgår historisk aftale om årlig produktion af 30 tons medicinsk cannabis

    Pressemeddelelse fra Canna Therapeutic ApS

    Canna Therapeutic i Stenløse indgår rekordstor aftale med det israelske selskab CannDoc. Aftalen sikrer Canna Therapeutics forskningsenhed data fra 12 års patientresultater hos det israelske selskab og en kontrakt på salg af op til 30 tons medicinsk cannabis årligt. Det europæiske marked ligger pt. på under 10 tons, hvilket understreger ordrens størrelse. Den danske virksomheds aftale med CannDoc vil sætte Danmark markant på verdenskortet indenfor produktion, forskning og udvikling af medicinsk cannabis.

    “Samarbejdet mellem Canna Therapeutic og CannDoc er en milepæl for begge virksomheder og en gevinst for hele det europæiske marked indenfor medicinsk cannabis”, udtaler Ehud Barak, tidligere premierminister i Israel og formand for bestyrelsen i CannDoc. “Vi er stolte og beærede over at gå sammen med Canna Therapeutic og sammen med dem fuldende missionen om, at imødekomme patienternes behov og styrke deres livskvalitet”.

    Canna Therapeutic har pt. en produktionskapacitet på 3 tons, men går nu i gang med at udvide, så virksomheden i Stenløse kan levere 30 tons årligt. Som del af aftalen vil 10% af indtægterne blive allokeret til yderligere forskning indenfor medicinsk cannabis på Canna Therapeutics laboratorier i Stenløse.

    “Vi ser med stor tilfredshed på aftalen, der blåstempler Canna Therapeutics tilgang til fremstilling af medicinsk cannabis. Aftalen sikrer os afsætning af vores nuværende og fremtidige produktion af medicinsk cannabis og er selvsagt også en sikkerhed for kommende investorer til den udvidelse, vi nu påbegynder”, fortæller Steen Pontoppidan, CEO Canna Therapeutic.

    Mere info:

    STEEN PONTOPPIDAN,
    CEO, Canna Therapeutic

    sp@canna-therapeutic.com
    +45 4040 4501

    (Vedhæftet er den internationale udmelding på engelsk)

    Kontakt:

    CEO Steen Pontoppidan tlf.: 40404501 email: sp@canna-therapeutic.com

    Director of Communications Jeppe Søe tlf.: 22155541 email: js@canna-therapeutic.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/canna-therapeutic-indgar-historisk-aftale-om-arlig-produktion-af-30-tons-medicinsk-cannabis?releaseId=13587157