PRM / Nu kan du lade bilen op hos Biltema i Næstved

    Pressemeddelelse fra Biltema

    Er du elbilejer og bosat nær Næstved, er der godt nyt til både dig og din bil. Som noget nyt kan du nemlig lade din bil op foran Biltema på Vestergårdsvej i Næstved. Varehuset, der er landets ældste i Biltema-kæden, er nemlig først med det nye – en ladestander ved siden af bygningen, så kunderne kan lade bilen op, mens de handler.

    – Vi vil gerne bakke op om kundernes grønne valg og gøre det let tilgængeligt at lade sin bil op. Det er en ekstra service til kunderne, som vi håber, de tager godt i mod, fortæller Morten Dinesen, der er projektleder hos Biltema Real Estate Danmark.

    Grønnere profil

    Biltema i Næstved er det første varehus i Biltema-kæden, der får egen ladestander, men flere er på vej. Det fortæller Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark. Ifølge ham er ladestationer en del af detailkædens ansvarlighedspolitik.

    – Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores grønne profil. Vi bygger solcelle- og jordvarmeanlæg og har hele tiden miljøet i tankerne, både når det kommer til plastikforbrug og CO2-udlejning. Næste step er så at bakke op om de kunder, der har elbil, og stille oplader til rådighed for dem. Vi starter i Næstved, men har planer om at stille flere op rundt i landet.

    Ladestationen på Vestergårsvej 28 er tilgængelig døgnet rundt.

    Kontakt:

    Morten Dinesen
    Projektleder, Biltema Real Estate Denmark
    (+45) 25 64 42 00
    Morten.Dinesen@biltema.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-kan-du-lade-bilen-op-hos-biltema-i-naestved?releaseId=13586521