PRM / Her er industriens nye danmarksmestre

    Pressemeddelelse fra Industriens Uddannelser

    De er blevet testet til deres yderste, deltagerne i DM i Skills 2020. Siden undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil torsdag skød danmarksmesterskaberne for elever og lærlinge på erhvervsuddannelser i gang i Bella Center i København, har de dystet i bl.a. præcision, innovation, sikkerhed og hurtighed.

    Lørdag eftermiddag kulminerede de mange timers hårde arbejde og flere måneders forberedelser så med kåringen af hvert fags vindere, som nu kan kalde sig danmarksmestre.

    Statsministeren takkede deltagerne og hyldede vinderne

    Statsminister Mette Frederiksen overrakte trofæer og uddelte håndtryk til vinderne. Hun benyttede også muligheden for at takke alle deltagerne for deres indsats.

    – Først og fremmest en kæmpe tak for at træffe det valg, som i virkeligheden er det sværeste valg – for det er det blevet i dagens Danmark at tage en erhvervsuddannelse. I har taget stilling, I er gået jeres egen vej fordi I vil noget for jer selv og med jeres fag. Kæmpe tillykke til jer alle sammen, lød det fra statsminister Mette Frederiksen.

    Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed, personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker og entreprenørmaskinmekaniker samt grafisk tekniker og mediegrafiker.

    Billeder af vinderne bliver tilgængelige på Skills Denmarks Flickr-konto.

    Her er vindernes navne, virksomheder og skoler:

    Automatiktekniker

    Jens Skallerup Jensen

    Strøm Hansen A/S

    TECHCOLLEGE

    Industritekniker

    Sander Hem Münchow

    Nymann Teknik

    TECHCOLLEGE

    Karrosseritekniker

    Christian Bjerregaard Sambleben

    Jydsk Automobil Centrum Randers

    College 360

    Klejnsmed

    Axel Lundorff

    Værum Stålindustri A/S

    Tradium

    Personvognsmekaniker

    Casper Østergaard

    Nyholm Auto

    Uddannelsescenter Holstebro

    Lastvognsmekaniker

    Mathias Erforth Hinrichsen

    Mogens Jensen A/S

    TEC

    Entreprenørmaskinmekaniker

    Mikkel Egebjerg Hansen

    Stemas Maskinsalg A/S

    Erhvervsskolerne Aars

    Grafisk tekniker

    Patrick Jul Hansen

    Kailow A/S

    TECHCOLLEGE

    Mediegrafiker

    Ida Mikkelsen

    Kontrapunkt Group

    Roskilde Tekniske Skole

    Danmarks største uddannelsesevent

    DM i Skills, Danmarksmesterskaberne for unge på erhvervsuddannelser, holdes en gang årligt. Med flere end 300 deltagere fra 45 fag og op mod 70.000 besøgende er det Danmarks største uddannelsesevent.

    Næste DM i Skills holdes i Fredericia i 2021.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Astrid Sandvad Kudahl tlf.: 21894848 email: ask@iu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/her-er-industriens-nye-danmarksmestre?releaseId=13586229