PRM / Overenskomstforhandlingerne indledt på vvs-området

    Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

    I dag har Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal og TEKNIQ Arbejdsgiverne indledt forhandlingerne om den kommende vvs-overenskomst.

    De seneste tre gange er det ikke lykkedes at nå til enighed om en overenskomst på vvs-området. Alligevel var der optimisme, da forhandlingerne begyndte.

    “Vi har især det seneste år haft en positiv dialog med arbejdstagersiden, hvilket ikke mindst blev understreget af, at vi tilbage i marts sidste år kunne indgå en aftale om et supplerende akkordsystem på vvs-området. Det giver mig en tro på, at vejen er åbnet mod en fælles overenskomstaftale for de kommende år,” lød meldingen fra Niels Jørgen Hansen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

    Også Blik- og Rørarbejderforbundet ser frem til de kommende overenskomstforhandlinger.

    “Det går godt i installationsbranchen, så vi ser frem til nogle gode og konstruktive forhandlinger. Sammen med arbejdsgiverne har vi et fælles ansvar for at udvikle og forbedre overenskomstsystemet, så det giver fremgang for alle. Vores mål er et resultat, som tilfredsstiller vores medlemmers forventninger. Det både tror og håber vi, at det vil lykkes at nå i mål med,” sagde Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet.”

    Vvs-overenskomsten omfatter omkring 1.100 virksomheder med tilsammen omkring 11.000 medarbejdere.

    Kontakt:

    Yderligere oplysninger:
    Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 40 74 43 60
    Henrik W. Petersen, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet – mobil: 51 53 31 49

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/overenskomstforhandlingerne-indledt-pa-vvs-omradet?releaseId=13586305