PRM / Støvlunger: Byggebranchen rammes af KOL

    Pressemeddelelse fra fischer A/S

    Det anslås, at cirka 320.000 danskere har den kroniske lungesygdom KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), der er skyld i over 3.500 dødsfald om året, hvilket gør KOL til en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Myndighederne vurderer, at 15 procent af hvert års nye KOL-patienter stammer fra arbejde, hvor man er udsat for støv.

    Gør rent og undgå KOL

    Fischer har af samme årsag sendt en ny støvsuger og bor på markedet, der gør det nemmere for håndværkerne at fjerne støvet, så snart det opstår. De kan nemlig montere suget direkte på boremaskinens bor. Det giver samtidig også bedre mulighed for at koncentrere sig om arbejdet med boremaskinen, uden at skulle tænke på at styre en støvsuger med den anden hånd.

    – Det er lovpligtigt at fjerne støvet, så snart det opstår i arbejdet, men det sker langt fra altid. Det kan for eksempel være fordi håndværkerne ikke har det rigtige udstyr til rådighed, at det tager ekstra tid,at man skal bruge flere maskiner samtidig – eller at det af andre grunde er for besværligt at gøre ordentligt rent, udtaler Lars Holbæk, Nordic Product Manager hos fischer, der producerer befæstigelsesprodukter, bor, kemiprodukter og installationssystemer til byggebranchen.

    Fjern støvet fra kilden

    Niels Erik Ebbehøj, speciallæge i arbejdsmedicin og lungesygdomme ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, kan nikke genkendende til problematikken med støv på byggepladserne:

    – Støv er i al almindelighed skadeligt for lungerne, men betonstøv fra byggepladser er særligt slemt på grund af betons høje indhold af kvarts. Beton støver meget under bearbejdning, og håndteres støvet ikke, kan det føre til, at man får KOL, lungekræft eller astma – for bare at nævne tre af de mest udbredte følgesygdomme.

    KOL er en sygdom, som først rammer sidst i livet, efter års arbejde med støv. Mange mærker derfor først symptomerne, når det er for sent. Arbejder man i byggebranchen, bør man tage sine forholdsregler hver eneste gang, der er risiko for at arbejdet involverer støv, udtaler Niels Erik Ebbehøj:

    – Støv er uundgåeligt på en byggeplads, og man bør derfor altid opsamle støvet direkte ved kilden. For selv hvis du er opmærksom på at beskytte dig selv ved at benytte åndedrætsværn, kan dit arbejde være til skade for alle andre på byggepladsen, hvis støvet spredes i luften.

    Kontakt:

    Lars Holbæk
    Nordic Product Manager , Fischer A/S
    (+45) 22 60 64 76
    LH@fischerdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stovlunger-byggebranchen-rammes-af-kol?releaseId=13586031