PRM / Musik og litteratur: Chrissie Hynde

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Siden efteråret 2017 har en gruppe musikinteresserede mødtes jævnligt på Næstved Bibliotek for at spille deres gamle plader og tale om dem.

    – I gruppen har vi løbende talt om, at der er mange musikere, som skriver om deres liv og musikalske karriere. Ligeledes er der flere forfattere, som omtaler musik i deres bøger. I det nye tiltag, Musik og litteratur, kobler vi musikken med litteraturen, fortæller bibliotekar Thomas Damholt fra Næstved Bibliotek, som sammen med kollegaen Vibeke Sølling står bag tiltaget med at finde de gamle plader frem.

    Vild: mit liv

    Denne aften lægger vi ud med et kort oplæg om rockmusikeren Chrissie Hyndes bog: Vild: mit liv (2017) og spiller et par musikeksempler fra hendes karriere i bandet The Pretenders, som hun har været frontkvinde for siden 1978. Derfor skal deltagerne spille og lytte til engelsksproget musik fra slutningen af 1970’erne og 1980’erne.

    Vi er i området ved Lille Scene, hvor bibliotekets musiksamling står. Så mangler du noget musik, kan du måske finde det her.

    Kom til en hyggelig aften, hvor vi hører om en musikbiografi og lægger skiver, der hænger sammen med tidsperioden, på pladespilleren. Arrangementet for bibliotekets LP-lytteklub er også åbent for nye deltagere.

    Praktisk info

    Gratis, men der betales 20 kr. for kaffe/te og kage.
    Tilmelding til: visje@naestved.dk
    Og husk: Plader

    Kontakt:

    Webmaster og bibliotekar Thomas Damholt tlf.: 55884141 email: tdjen@naestved.dk

    Vibeke Sølling, bibliotekar og kulturformidler, Næstved Bibliotek, visje@naestved.dk, 55884123

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/musik-og-litteratur-chrissie-hynde?releaseId=13586116