PRM / Crowdfunding skal være med til at realisere Bjarke Ingels-tegnet dansk museum

    Pressemeddelelse fra Varde Kommune

    KULTUR

    Museet FLUGT skal formidle fortællingen om danmarkshistoriens største flygtningelejr, der på sit højeste var Danmarks 5. største by. Derudover skal det rumme aktuelle internationale flygtningehistorier.

    Vardemuseerne, som står bag etableringen af FLUGT ved byen Oksbøl, oplever stor interesse fra private, der gerne vil hjælpe med at rejse midler til byggeriet af museet.

    Derfor åbnes der nu op for private donationer gennem crowdfunding, hvor alle kan bidrage med alt fra nogle få kroner til flere tusinde.

    CITAT

    Claus Kjeld Jensen, direktør for Vardemuseerne:

    “Som crowdfunder er man ikke kun med til at støtte et museumsbyggeri – man er med til at sikre formidlingen af et vigtigt stykke verdenshistorie.”

    “Der er brug for et museum som FLUGT. Verden har aldrig haft flere mennesker på flugt end i dag.”

    “Vi oplever en stor folkelig interesse for FLUGT. Ikke mindst blandt tyskerne, der kommer og spørger os, hvordan de kan hjælpe med at realisere museet. Det rører os meget, at folk gerne vil bidrage, og det giver vi dem nu en direkte mulighed for.”

    Detlev Rünger, ambassadør på den tyske ambassade i København:

    “FLUGT i Oksbøl er et vigtigt projekt, som Tyskland også er engageret i. Museet vil yde et vigtigt bidrag til behandlingen af en overset del af tysk-dansk historie.”

    “Den tyske Forbundsdag tillægger projektet stor betydning og besluttede i november 2019 at støtte projektet med 1,3 mio. EUR.”

    “Museet vil dokumentere flygtninges liv og lidelser efter krigens afslutning, ligesom den nyere tids flygtningesituation også vil blive formidlet. Museet bliver på den måde et sted for både nutiden og historien.”

    FAKTA

    • Arkitekthuset BIG har tegnet museet FLUGT. Bjarke Ingels Group stod også bag publikumssuccesen Tirpitz i Blåvand.
    • I perioden 11. februar til 5. maj 1945 modtog Danmark cirka 250.000 tyske flygtninge fra krigens østfront, primært kvinder, ældre og børn.
    • I 1945 boede der på et tidspunkt 36.000 tyske krigsflygtninge i flygtningelejren nær Oksbøl, hvilket betød, at lejren i praksis var Danmarks 5. største by.
    • Etableringen af museet forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og cirka halvdelen af finansieringen er nu på plads.
    • Den tyske Forbundsdag har doneret 1,3 mio. Euro til projektet (9,75 mio. kr.).
    • Det er håbet, at museet slår dørene op i efteråret 2021.
    • Man kan deltage i crowdfundingen med et valgfrit beløb, og alle personer der har doneret, vil blive nævnt på en takkevæg, når museet står færdigt.
    • Man kan deltage i crowdfundingen ved at følge dette link: https://www.gofundme.com/f/flugt-refugee-museum-of-denmark

    Kontakt:

    Claus Kjeld Jensen
    Direktør for Vardemuseerne
    29 38 66 64

    Steffen Kjær
    Kommunikationschef, Varde Kommune
    21 83 71 89

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/crowdfunding-skal-vaere-med-til-at-realisere-bjarke-ingels-tegnet-dansk-museum?releaseId=13585096