PRM / Godt resultat trods faldende trafik

    Pressemeddelelse fra Sund & Bælt

    Trafikvæksten har været vigende i den sidste del af perioden, men et fortsat lavt inflationsniveau betyder, at forventningerne til årets resultat fastholdes.

    Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.236 mio. kr. og steg med 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år Det skyldes primært en stigning i den samlede trafik på 2,4 pct. Personbiltrafikken steg med 2,4 pct., mens lastbiltrafikken voksede med 2,5 pct. I gennemsnit passerede godt 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet.

    I september faldt trafikken dog samlet 0,3 pct., og denne tendens er fortsat i oktober med et fald på 0,2 pct. Væksten for personbiler har i de to måneder været negativ, mens væksten for lastbiler fortsat er positiv, men markant aftagende.

    Samtidig var der et fald i indtægterne fra jernbanerne over Storebælt og Øresund på 14 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år. Faldet skyldes primært færre passagerer over Storebælt på grund af omfattende sporarbejder ved Ringsted og også i påsken på Storebælts jernbane.

    – Trafikvæksten på Storebælt har samlet været negativ i september og oktober, hvilket er en tendens, der også ses ude i Europa. De gode væksttal fra 1. halvår betyder dog, at omsætningen fortsat er større end sidste år, og da inflationsniveauet er lavere end forventet, får vi et tilfredsstillende resultat for perioden, siger Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen.

    Resultatet af primær drift blev et overskud på 1.590 mio. kr. og er 24 mio. kr. lavere end i samme periode af 2018. Det lavere resultat skyldes primært fortjeneste ved salg af Sprogø Vindmøllepark i 2018 på ca. 65 mio. kr.

    Koncernens renteomkostninger var 135 mio. kr. lavere, sammenlignet med 2018, hvilket primært skyldes en lavere inflation og gennemslag af lavere markedsrenter.

    Resultatet før dagsværdiregulering og skat inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet blev efter tredje kvartal et overskud på 1.804 mio. kr. og dermed 135 mio. kr. højere end i samme periode af 2018.

    Koncernens resultat efter skat blev et underskud på 1.710 mio. kr. Resultatet er i forhold til 2018 negativt påvirket af regnskabsmæssige reguleringer på ca. 3.400 mio. kr.

    Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt er efter tredje kvartal 19,9 mia. kr. Tilbagebetalingstiden udgør 34 år, regnet fra åbningstidspunktet af Storebæltsforbindelsen, svarende til 2032.

    Forventningerne til årets resultat for Sund & Bælt før finansielle værdireguleringer og skat er uændret et overskud i intervallet 2.100 – 2.250 mio. kr.

    Læs hele delårsrapporten her.

    Resultat for Sund & Bælt koncernen 1. januar – 30. september *)


    Mio. kr.


    2019


    2018

    Indtægt, vej (Storebælt)

    2.236

    2.191

    Indtægt, jernbane (Storebælt og Øresund landanlæg)

    245

    274

    Andre indtægter

    59

    132

    Indtægter i alt

    2.540

    2.597

    Driftsomkostninger

    -353

    -373

    Afskrivninger

    -597

    -610

    Resultat af primær drift (EBIT)

    1.590

    1.614

    Renteomkostninger

    -288

    -423

    Resultat før værdiregulering

    1.302

    1.191

    Værdiregulering **)

    -3.631

    230

    Resultat før andel fra Øresundsbro Konsortiet

    -2.329

    1.421

    Øresundsbro Konsortiets resultatandel ***)

    141

    602

    Resultat før skat

    -2.188

    2.023

    Skat

    479

    -445

    Resultat efter skat

    -1.710

    1.578

    *) Sund & Bælt koncernens regnskab inkluderer resultaterne for de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S, Sund & Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og BroBizz Operatør A/S samt for den danske halvdel af Øresundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron.

    **) Værdiregulering er et regnskabsprincip, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter ændringer i værdien af de finansielle aktiver og passiver til deres markedsværdi. Det vil sige den værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle handles. Værdireguleringen har ikke nogen effekt på virksomhedens evne til at tilbagebetale sin gæld.

    ***) I resultatet fra Øresundsbro Konsortiet I/S indgår i perioden en udgift på 361 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatandelen før værdireguleringer udgør et overskud på 502 mio. kr. Samlet set udgør resultatet før værdireguleringer og skat for koncernen inkl. Øresundsbro Konsortiet I/S et overskud på 1.804 mio. kr.

    Biltrafik over broerne 1. januar – 30. september

    Storebælt

    Øresund

    Antal biler

    pr. dag

    2019

    2018


    Vækst

    2019

    2018


    Vækst

    Personbiler

    32.695

    31.928

    2,4 pct.

    19.538

    19.702

    -0,8 pct.

    Lastbiler

    4.171

    4.071

    2,5 pct.

    1.416

    1.370

    3,3 pct.

    Busser

    137

    139

    -1,3 pct.

    171

    165

    3,9 pct.


    I alt

    37.003

    36.137

    2,4 pct.

    21.125

    21.236

    -0,5 pct.

    Kontakt:

    Adm. direktør, Sund & Bælt Mikkel Hemmingsen tlf.: 33 93 52 00

    Kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen tlf.: +4521704450 email: lgt@sbf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/godt-resultat-trods-faldende-trafik?releaseId=13584041