PRM / Refshaleøen får ny administrerende direktør

    Pressemeddelelse fra Refshaleøens Ejendomsselskab A/S

    Refshaleøens Ejendomsselskab A/S får ny adm. direktør. Afgående adm. direktør, Christian Herskind takker af og samtidig byder man velkommen til Jes Transbøl som ny adm. direktør.

    Refshaleøen står over for en markant transformation og skal på sigt udvikles til at blive en ny, attraktiv bydel for landets hovedstad. Man regner med, at der med udviklingen skal gøres plads til 15.000 nye indbyggere samt 15.000 nye arbejdspladser. I Regeringens og Københavns Kommunes såkaldte principaftale indgår etablering af Lynetteholmen mellem Nordhavn og Refshaleøen og ifølge denne plan skal de tre områder knyttes sammen med ny infrastruktur.

    Bestyrelsesformand for Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, Kim Simonsen, siger: “Vi er utrolig glade og stolte over at kunne byde Jes Transbøl velkommen i organisationen. Jes har haft en række topposter i ejendomsbranchen og kommer med en solid ballast og erfaring med udvikling og salg af ejendomme”.

    Jes Transbøl har i de seneste knap seks år hos DSB Ejendomme stået i spidsen for en af Danmarks største ejendomsporteføljer, og som adm. direktør for DSB Ejendomsudvikling A/S har han haft ansvaret for at udvikle og sælge ejendomme og arealer hos DSB.

    Jes Transbøl siger: “Refshaleøen er, efter en årrække med en fantastisk udvikling, på vej ind i en ny og spændende fase, hvor den med sin unikke beliggenhed og kæmpe potentiale, kommer til at spille en central rolle i udviklingen af fremtidens København. Det er et arbejde jeg går til med både entusiasme og ydmyghed, og jeg glæder mig utrolig meget til at komme i arbejdstøjet”.

    Kim Simonsen siger: “Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Christian Herskind for en flot indsats for Refshaleøen, hvilket også har betydet en stærk økonomisk udvikling til glæde for Refshaleøen og aktionærerne. Han har i sin tid som adm. direktør formået at sætte Refshaleøen på den politiske agenda og gøre Refshaleøen til et sted som folk taler om – og ikke mindst besøger. Jeg ønsker ham held og lykke med de fremtidige opgaver”.

    Christian Herskind tiltrådte stillingen som administrerende direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab A/S 1. december 2008, efter at have været koncerndirektør i NCC Construction Danmark A/S. Han siger: “Jeg har været utrolig glad for mine 11 år i spidsen for Refshaleøen, hvor øen er gået fra at være et relativt ukendt industriområde, til at være stedet som både københavnere og turister fra hele verden besøger”.

    Christian Herskind vil fremadrettet koncentrere sig om sine bestyrelsesposter mv.

    Jes Transbøl tiltræder stillingen som adm. direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab A/S d. 1. januar 2020.

    Kontakt:

    Kontaktperson:
    Kim Simonsen
    Bestyrelsesformand for Refshaleøens Ejendomsselskab A/S
    kim.simonsen@hk.dk
    4054 3909

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/refshaleoen-far-ny-administrerende-direktor?releaseId=13583968