PRM / 2.150 regnskabsfolk har været på skolebænken

    Pressemeddelelse fra BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab

    I rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO bruger man årligt mange ressourcer på at holde sine kunder og andre interesserede ajour med den seneste udvikling, og de deler gladeligt ud af deres høje faglighed.

    “Vi afholder infomøder, fordi opdaterede regnskabsfolk giver færre fejl i bogføringen og dermed færre rettelser, når årsregnskabet skal udarbejdes. Og så er det et godt værn mod ubehagelige efterregninger til virksomhederne fra skattemyndighederne,” fortæller chefkonsulent i BDO, Henning Boye Hansen, og tilføjer:

    “Når det gælder formidling af nyheder, arbejder vi på to fronter hos BDO: Hver anden onsdag udgiver vi et nyhedsbrev, Depechen, som er gratis og nok Danmarks mest læste af sin art. Og i november måneder afholder vi gratis infomøder, hvor vi samler op på årets nyheder inden for emnet.”

    Nærmest landskampstemning

    Årets infomøder synger netop nu på sidste vers, og der er udvist stor interesse hos de danske virksomhedsledere og -medarbejdere. Møderne har været afholdt i 15 byer landet over, og samlet har der på landsplan deltaget 2.150 regnskabs- og økonomifolk. Det er ny rekord, og tilbagemeldingerne fra deltagerne har aldrig været bedre. Størst fremmøde til infomøderne var der i Odense, hvor næsten 400 regnskabsfolk nærmest skabte landskampstemning i loungen på Ewii Park.

    “Vi gør meget for, at vores information skal være let forståelig og relevant for modtagerne, og det har deltagerne i år kvitteret for med megen ros og høje karakterer i deres evalueringer,” udtaler Henning Boye Hansen, som allerede glæder sig til næste års møder.

    Læs mere om infomøderne ‘Skat, moms, personalejura og regnskab’

    Kontakt:

    Chefkonsulent Henning Boye Hansen tlf.: +452088 6250 email: hbh@bdo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/2150-regnskabsfolk-har-vaeret-pa-skolebaenken?releaseId=13583588