PRM / Med ny sikkerhedssko træder bæredygtighed for alvor ind på arbejdspladsen

    Pressemeddelelse fra Sika Footwear A/S

    Med ny sikkerhedssko træder bæredygtighed for alvor ind på arbejdspladsen

    Dansk virksomhed lancerer bæredygtige sikkerhedssko. Dermed kommer der for første gang en miljøvenlig fodtøjsløsning til arbejdspladserne i Danmark.

    Efterspørgslen på bæredygtige løsninger er i høj kurs, og virksomheder tænker i stigende grad bæredygtighed ind i deres services og produkter. Nu sørger den danske sikkerhedsskovirksomhed Sika Footwear for, at håndværkere og industriarbejdere kan gå et skridt i den bæredygtige retning og sætte sikre og miljørigtige fodaftryk i virksomheder og på byggepladser. En løsning som ikke tidligere har været mulig på det danske marked.

    – Bæredygtighed er et vigtigt tema for os, og det er det også for mange bygge- og industrivirksomheder. Genbrug og bæredygtighed tænkes snart sagt ind i alt – bare ikke i sikkerhedsudstyr. Det vil vi gerne ændre på. COFRA-Recycle-sikkerhedssko er de første af sin slags på markedet, og det er en holdbar og sikker måde at bidrage til den grønne omstilling, siger Hans Løve, som er Head of Sales and Marketing hos Sika Footwear.

    Ni plastikflasker bliver til slidstærkt tekstil

    Ifølge The Guardian blev der i 2017 produceret næsten 20.000 plastikflasker i sekundet på verdensplan, og 91 procent af dem bliver ikke genanvendt. Det er den kamp, Sika Footwear går ind i med COFRA-Recycle-skoen.

    – Skoens overdel er fremstillet af miljøvenligt TEXPET-tekstil, der består af 100 procent genanvendt PET-plast fra plastikflasker. Flaskerne renses, kradses op og omsmeltes derefter til tråde, som kan bruges til tekstil. Der genanvendes ni halvlitersflasker for at producere et par sko, så det bliver alligevel nogle PET-flasker, hvis en hel byggeplads eller et lager kollektivt vælger at gå et skridt i den klimavenlige retning, fortælle Hans Løve.

    På COFRA-Recycle-skoene er indlægssålen og den ekstra stødabsorberende hælindsats lavet af det miljøvenlige POLY-GREEN materiale, som er genanvendt PU. Og selvom den bæredygtige sko er af genbrugsmaterialer og plastikflasker, lever slidstyrken fuldt ud op til standarderne for sikkerhedssko.

    – Det er typisk på slidstyrken, en sikkerhedssko er mest udfordret, og man kunne godt få tanken, at når det er genbrugsmateriale, vil den være mindre holdbar. Her har skoen dog overrasket positivt ved at være mindst lige så slidstærk som andre tekstilsko, forklarer Hans Løve.

    Bæredygtige sko til flere behov

    Efter et par måneder på markedet har Sika Footwear kun fået positiv feedback fra kunderne. Noget som har givet inspiration til mere. Allerede nu er sortimentet udvidet til tre modeller, og Hans Løve fortæller, at der er flere på vej.

    – Det er meningsfyldt at gå den bæredygtige vej. Hos Sika Footwear vil vi fortsætte med at beskæftige os med bæredygtighed på flere forskellige niveauer og brancher. Vores rejse er kun lige begyndt, afslutter Hans Løve.

    Kontakt:

    Hans Løve
    Head of Sales and Marketing
    (+45) 96 27 19 15
    hl@sikafootwear.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/med-ny-sikkerhedssko-traeder-baeredygtighed-for-alvor-ind-pa-arbejdspladsen?releaseId=13582523