PRM / Storebælts månedstrafik: Svagt fald i trafikken i september

    Pressemeddelelse fra Sund & Bælt

    Storebæltsbroen havde i september godt 1,1 mio. rejsende over broen. Det svarer til et fald på 0,3 pct. sammenlignet med september året før. Faldet kan tilskrives personbil- og bustrafikken.

    I årets første ni måneder har godt 10,1 millioner køretøjer passeret broen. Det svarer til en trafikvækst på 2,4 pct. sammenlignet med samme periode i 2018. Med et fald på 0,3 pct. kan stigningen ikke ses i trafiktallene for september. Her kørte i alt 1.132.654 køretøjer over broen, hvilket er godt 2.500 færre køretøjer end september året før.

    Første fald i personbiltrafikken siden 2017

    Faldet i trafikken for september hænger bl.a. sammen med et fald i personbiltrafikken på godt 300 køretøjer dagligt sammenlignet med september 2018. Det svarer til et fald på 0,8 pct.

    – Der er ikke en enkeltstående begivenhed, der forklarer faldet i personbiltrafikken. Trafikken fordeler sig jævnt over hele måneden. Sidste gang, vi så et fald i trafikken, var to enkeltstående måneder i 2017, mens vi skal helt tilbage til 2012-2013 for at finde en længere periode med faldende trafikmængder, siger Camilla Riff Brems, Analysechef i Sund & Bælt.

    Færre busser over Storebælt

    Ud over et fald i personbiltrafikken er bustrafikken dalet med over 13 pct. Dermed fortsætter det fald i bustrafikken, som har været markant gennem det meste af 2019.

    – Det er ikke nyt, at der er store udsving i bustrafikken, der bl.a. afhænger af udviklingen i fjernbusmarkedet, som står for ca. 2/3 af den samlede bustrafik på Storebælt. Over de seneste fem år har der været perioder med både kraftig stigning i antallet af busser samt perioder med stagneringer eller markante fald, forklarer Camilla Riff Brems.

    Lastbiltrafikken steg med 4,8 pct. i september, hvor det især er en ekstra hverdag, der trækker væksten op. For de første ni måneder af 2019 har væksten i lastbiltrafikken været 2,5 pct.

    Figur 1: Trafikudvikling måned samt år til dato

    SeptemberÅr-til-dato
    20192018Ændring20192018Ændring
    Personbiler32.22732.494-0,8%32.69531.9282,4%
    Lastbiler4.1753.9834,8%4.1714.0712,5%
    Busser135155-13,1%137139-1,3%
    Total36.53736.632-0,3%37.00336.1372,4%

    Download excelark med trafiktal.

    Kontakt:

    PR & Digital Manager Nathalie Emsø tlf.: +4523296819 email: nae@sbf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/storebaelts-manedstrafik-svagt-fald-i-trafikken-i-september?releaseId=13581217