PRM / Undersøgelse kaster nyt lys på københavnernes syn på klimaforandringerne

    Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

    Invitation til pressemøde

    I næste uge gæster borgmestre fra 90 af verdens storbyer København for at deltage i C40 World Mayors Summit, hvor overborgmester Frank Jensen er vært. Borgmestrene på C40 repræsenterer over 700 millioner mennesker og en fjerdedel af den globale økonomi, og i løbet af C40 sætter de fokus på, hvordan byerne kan tage konkret handling for at håndtere klimaforandringerne.

    Rambøll har som optakt til C40 undersøgt københavnernes syn på klimaforandringer, deres villighed til selv at ændre adfærd og deres holdning til, hvad der politisk skal gøres og hvorvidt, de er villige til at betale mere i skatter og afgifter. Det er der kommet nogle interessante resultater ud af, og derfor inviteres medierne til pressemøde på Københavns Rådhus. Rambøll har foretaget en række undersøgelse for C40 i forbindelse med arrangementerne i København.

    Pressemødet finder sted tirsdag den 8. oktober klokken 15.00 i Magistratsalen på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Frank Jensen (S) og administrerende direktør i Rambøll Danmark Ib Enevoldsen fremlægger undersøgelsen, hvorefter der åbnes for spørgsmål.

    PRAKTISK INFORMATION

    Der er adgang for alle med pressekort.

    Der vil være mulighed for adgang til lokalet for fotografer og tv-folk i god tid inden, men kontakt gerne kommunikationskonsulent Tildde Sønder Vindfeldt på f28s@kk.dk for at aftale nærmere.

    Tilmeld dig gerne på f28s@kk.dk

    Alle medier kan møde op ved bagindgangen til Københavns Rådhus klokken 14.40 og blive fulgt op til Magistratsalen.

    Læs mere om C40 World Mayors Summit her: c40summit2019.org

    Læs mere om Københavns klimafestival ‘Live Like Tomorrow’: www.liveliketomorrow.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/undersogelse-kaster-nyt-lys-pa-kobenhavnernes-syn-pa-klimaforandringerne?releaseId=13580854