PRM / “Vi kan hjælpe med resocialisering – hvis vi får lov”

    Pressemeddelelse fra Kirkens Korshær

    Der er ikke langt fra indsat til udsat. Det er i hvert fald oplevelsen i Kirkens Korshær, der driver bl.a. varmestuer og herberger i 30 byer i Danmark.

    – Det er ikke usædvanligt, at vi ser nye brugere, der kommer mere eller mindre direkte fra fængslerne. Vi har tidligere forsøgt at komme i dialog med Kriminalforsorgen om netop resocialisering, fordi vi i de private hjælpeorganisationer kan hjælpe med at løse netop denne opgave, siger Helle Christiansen.

    Kirkens Korshær har erfaring med både SATS-puljen og med indsatte – blandt andet via en besøgstjeneste blandt indsatte i landets arresthuse. Tidligere har organisationen også drevet udslusningsprojekter. Sidste år måtte Kirkens Korshær dog lukke et botilbud for løsladte. Det var nemlig ikke muligt at få en aftale med Kriminalforsorgen.

    – I mange andre velfærdsområder bliver civilsamfundet hyldet og anerkendt som en vigtig medspiller til at løse de udfordringer, vi står med i Danmark. Men når det gælder hele retsområdet, så virker det som om, man nærmest aktivt vælger civilsamfundet og frivilligheden fra. Og det er rigtig ærgerligt, fordi vi har unikke og gode forudsætninger for at kunne hjælpe de indsatte tilbage i samfundet igen, siger Helle Christiansen.

    Justitsminister Nick Hækkerup har ikke lagt skjul på, at han mener, der skal større fokus på resocialisering. Også Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, efterlyser et øget fokus på resocialisering og kalder det et ‘komplet skift af tankesæt’. Den opfattelse deler Kirkens Korshær.

    – Der skal en anden mere åben og nysgerrig tilgang til efter vores opfattelse. Det er netop i overgangen mellem indsat og løsladt, det går galt. Den gode løsladelse kommer ikke af sig selv, men vi i den civile sektor kan hjælpe med at bygge bro – hvis vi får lov, slutter hun.

    Kontakt:

    Pressechef Jeanette Ellen Bauer tlf.: 52881800 email: j.bauer@kirkenskorshaer.dk

    Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-kan-hjaelpe-med-resocialisering-hvis-vi-far-lov?releaseId=13579901