PRM / Flotte Sparta resultater ved EM for klubhold

    Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Motion

    På forhånd var der i år ikke de store forventninger om medaljer, da både pige- og drengeholdet var ramt af skader og sygdom, og holdene var tilmed meget unge i forhold til tidligere år.

    Medaljer blev det heller ikke til, men begge hold præsterede alligevel flot. Pigerne blev nummer fem, mens drengene blev nummer seks.

    Flotte individuelle resultater

    Der var også en række flotte personlige rekorder, som var med til at bidrage til de flotte holdpræstationer. Hos pigerne blev det til tre personlige rekorder. Josephine Koch Jacobsen satte tilmed også dansk U16 rekord, da hun løb 24,93 sekunder på 200m, mens de to andre personlige rekorder blev sat af Ida Beiter Bomme, som løb 14,65 sekunder på 100 meter hæk og Victoria Lendal sprang 11,41m i trespring.

    Det blev også til to disciplinsejre hos pigerne, da Marie Falkebo Jensen løb et perfekt taktisk løb på 1500m, og Klara Loessl sejrede i stangspring med et spring på 3,60m.

    Hos drengene blev det også til en række personlige rekorder. Nikolaj Grønbech imponerede med 4,40m i stangspring, Mads Rubek kastede 44,25m i hammerkast, mens Dhruv Mehrotra sprang 13,15m i trespring.

    Rent placeringsmæssigt skal William Devantier også nævnes, da han som den eneste tog en sejr. Det gjorde han i 800 meter, mens han løb sig til en andenplads på 1500m.

    Det mest imponerende resultat løb Tobias G. Larsen sig til på 400 m, hvor han “bare” blev nr. 4 med tiden 48,04 sekunder, hvilket var ny personlig rekord. Et par timere senere løb han årsbedste på 200m med 21,64 sekunder og blev nummer 2.

    Kontakt:

    PR- og Pressemedarbejder Martin van Dijk tlf.: 26292691 email: martin@sparta.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flotte-sparta-resultater-ved-em-for-klubhold?releaseId=13579902