PRM / North leder efter CS:GO-hjælp på universiteterne

    Pressemeddelelse fra North

    Netcompany og North annoncerer talentkonkurrencen Game Changer 2019, hvor de bedste it-studerende skal udvikle træningssoftware til en af Danmarks bedste esport-organisationer, North, der har professionelle esportudøvere i FIFA, Apex Legends og CS:GO.

    Helt konkret arrangerer Netcompany og North en talentdag den 16. november i Telia Parken, hvor udvalgte ansøgere arbejder sammen om at udvikle idéer eller løsninger til analyseværktøjer til optimering af taktik og kommunikation i Norths CS:GO kampe.

    – Væksten i esport betyder, at konkurrencen skærpes. Der kommer flere store organisationer med store ambitioner. Det betyder, at vi må tænke kreativt, hvis vi skal have en fordel. Og netop kreativitet er vores it-studerende i Danmark kendt for at være, siger CEO i North, Christian Sørensen, der sammen med repræsentanter fra Netcompany sidder i det dommerpanel, der vælger det bedste hold.

    – Vi ser frem til et spændende samarbejde med North. Netcompany stiller med dygtige medarbejdere, der sammen med talentfulde it-studerende vil gøre deres bedste til, at North på sigt kan hente mere af det guld, der ligger i en strategisk tilgang til data. Der er ingen tvivl om, at e-sportshold med dyb indsigt i holdets data kan skabe markante konkurrencefordele i e-sportsverdenen ligesom det er tilfældet i andre brancher, siger Country Managing Partner Denmark i Netcompany, Gustaf Löfberg.

    – Data bliver kun vigtigere i esport. Ved at analysere data fra spillet og kommunikationen fra vores kommunikationssoftware fra vores træninger og turneringskampe kan vi forbedre os og opnå en fordel i et marked, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, siger sportsdirektør i North, Jonas Svendsen.

    Man kan ansøge om at deltage i Game Changer 2019 på https://gamechanger.netcompany.com/.

    Kontakt:

    Head of Media and Press Christian Slot tlf.: +45 93 90 76 17 email: slot@north.gg

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/north-leder-efter-csgo-hjaelp-pa-universiteterne?releaseId=13578795