PRM / Frivillige inviterer alle i Furesø til festival

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    Vi nærmer os den sidste fredag og lørdag i august, og dermed inviterer Furesø Festival igen på et bredt musikprogram, konkurrencer på stranden, masser af god underholdning og aktiviteter for både børn og voksne på Furesøbad.

    Tine Hessner (B), der er formand for Udvalget for kultur, fritid og idræt, er begejstret for, at Furesø Festival nu kører på tredje år. Hun håber, festivalen vil opleve stor, lokal opbakning:

    “I Furesø Kommune bakker vi op om events, der samler kommunens borgere på tværs af alder, kultur og tilknytningsforhold. Events, der kun kan lade sig gøre, fordi frivillige løfter det tunge læs. Furesø Festival er blevet skabt af lokale frivillige til glæde for andre lokale, fordi de gerne vil gøre Furesø til en endnu mere attraktiv kommune for os alle sammen. Det glæder jeg mig til at opleve og bakke op om, og det håber jeg også, mange andre vil, siger Tine Hessner.

    Fredagen åbner med et varieret musikprogram fra kl. 16. Her kan man bl.a. genopfriske sin passion for Kim Larsen / Gasolin og Queen.
    Lørdag er der både sjov og musik på programmet, men også masser af tilbud til børnefamilierne mellem kl. 12 og 17, hvor festteltet åbner med kreative aktiviteter, unge artister og mulighed for at møde en række foreninger og prøve udvalgte fritidstilbud af eller bare nyde en dag med naboen eller vennerne. Derudover er det muligt at købe mad og drikke.

    Lad bilen stå og lad benene gå
    Udfordringerne med at parkere ved Furesøbad, når solen skinner, har inspireret festivalen til at indsætte shuttlebusser til festivalen, samtidig med at man opfordrer gæsterne at lade bilen stå derhjemme.

    Kort om Furesø Festivalen

    · Entré: Gratis
    · Tid: Fredag d. 30/8: 16.00 – 01.00 og lørdag d. 31/8: 12.00 – 01.00. Musikken stopper kl. 24.00 begge dage.
    · Sted: Furesøbad, Frederiksborgvej 101.
    · Forplejning: Du kan købe diverse mad og drikke begge dage.
    · Biler: Begrænset antal parkeringspladser.
    NB: Det er strengt forbudt at parkere i højre side ad vejen ned til Furesøbad, da det er en brandvej.
    · Gående & cykler: Det er muligt at anvende skovstierne fra Frederiksborgvej. Cykelparkering findes ved Furesøbad.
    · Busser: 500S (og 55E fredag).
    · Shuttlebus: Der er indsat særbusser, som kører i pendulfart fra Værløse St. og Farum St. til Furesøbad fredag 16.00-18.00 og 22.00-24.00 samt lørdag kl. 12.00-15.00 og 22.00-01.00
    · Yderligere information: furesoefestival.dk og furesoe.dk/furesoefestival

    Kontakt:

    Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk

    Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt, tlf. 4119 6041

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/frivillige-inviterer-alle-i-fureso-til-festival?releaseId=13578157