PRM / Steen Andersen – ny formand i Bryd Tavsheden

    Pressemeddelelse fra OutCom A/S

    Efter 24 år som generalsekretær i Unicef Danmark har Steen Andersen et unikt indblik i NGO-sektoren. Det kan sikre Bryd Tavsheden endnu større muskler til at hjælpe voldsudsatte børn og unge.

    “Steen Andersen har et stort og indgående kendskab til og erfaring med at drive en NGO, hvorfor vi i Bryd Tavsheden glæder os til samarbejdet”, siger generalsekretær Isabella Wedendahl.

    Selv siger Steen Andersen: “Fra mit arbejde i Unicef ved jeg, at vold mod børn og unge fortsat er et stort samfundsproblem. Jeg glæder mig derfor til at være med til at løfte Bryd Tavshedens arbejde for de børn og unge, som oplever volden, da rådgivning og oplysning kan forbedre deres situation markant”.

    Steen Andersen afløser Nikolaj Koppel på formandsposten, da han har valgt at træde tilbage som følge af hans nye rolle som Co-founder and Chief Content Officer hos Podimo. Nikolaj Koppel fortsætter i bestyrelsen.

    Nikolaj Koppel overtog formandsposten i juni 2018 efter stifter Kirsten Hermansen. Som det første satte han gang i en strategiproces, som resulterede i vedtagelsen af ny og operationel strategi i marts 2019.

    “Nikolaj Koppel er en stor kapacitet bl.a. i forbindelse med foreningens julekoncerter, så det glæder mig meget, at Nikolaj fortsætter i bestyrelsen”, siger generalsekretær Isabella Wedendahl.


    Bryd Tavshedens nye bestyrelse

    Steen Andersen (formand)

    Anna Cecilia Frellsen, CEO Maternity Foundation (næstformand)

    Nikolaj Koppel, Co-founder and Chief Content Officer hos Podimo

    Tobias Petri, Partner Spencer Stuart

    Astrid Haug, Digital rådgiver, Astrid Haug Bureau

    Bolette Christensen, Bestyrelsesformand og Ghetto-repræsentant for regeringen samt tidligere CEO i Børnefonden

    Kort om Steen Andersen

    Steen Andersen er afgående generalsekretær i Unicef Danmark, som han har ledet igennem 23 år. Han er desuden bestyrelsesmedlem i en række organisationer og medlem af Advisory Board i Märk Cph, der har til formål at hjælpe danske virksomheder med at etablere konkrete handlingsplaner med udgangspunkt i bæredygtighed, samfundsansvar og kommerciel forretningsstrategi. Han er uddannet cand.mag. i historie og engelsk fra Københavns Universitet i 1982. Født 14. juli 1956, Frederiksberg.


    Baggrund

    Bryd Tavsheden blev stiftet i 2002 med det formål aktivt at forebygge fysisk og psykisk vold i familier og mellem kærestepar gennem rådgivning, oplysningskampagner, temadage på skoler og ungdomsuddannelser over hele landet – herunder:

    • Brevkassen – en online og anonym brevkasse, hvor man får svar inden for 24 timer alle dage og hele året
    • Chatten og Telefonen – chat eller tal med foreningens professionelle rådgivere hver mandag,

    tirsdag, onsdag og torsdag kl. 16-19

    • BASEN – personlige samtaler med foreningens professionelle rådgivere efter aftale
    • RejseBASEN – Bryd Tavshedens mobile rådgivning, der besøger grundskoler og

    ungdomsuddannelser i hele landet

    Bryd Tavsheden har særligt fokus på at hjælpe børn og unge i alderen 13-24 år. Foreningens rådgivning er naturligvis gratis – og er anonym og certificeret.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/steen-andersen-ny-formand-i-bryd-tavsheden?releaseId=13578063