PRM / Flere danskere tager klimaovervejelserne med ind i julen

    Pressemeddelelse fra Heymate ApS

    I de seneste år har klimadebatten været på alles læber, og selv når det kommer til juletiden, bliver det diskuteret, hvordan klimaet er under pres. Senest ved folketingsvalget, og fortsat i medierne, er der kommet et større fokus på klimaet. Netop det stigende fokus på klimaet mener flere forskere, kan smitte af på danskernes julevaner, og debatten har fået flere danskere til at tage klimaovervejelserne med sig, når de skal på julegaveindkøb.


    Grønnere gaver - klimavenlige fotobøger

    John Thøgersen udtaler i en artikel til Jyllandsposten.dk, at det store fokus på klimaet sandsynligvis vil smitte af på forbrugernes vaner, og vi vil i fremtiden se en opblomstring af grønnere julegaver. Også sociologen Klaus Rasborg udtaler, at det ikke længere står til diskussion, om klimaforandringerne er reelle, men at det nu handler om, hvad vi kan gøre, for at mindske skaderne.

    Det er dog ikke kun forbrugerne, der ønsker grønnere gaver under juletræet. Også virksomhederne har større fokus på klimavenlighed. En af de virksomheder, som har skabt et større fokus på klima er CEWE, som producerer fotobøger. CEWE fokuserer på at holde deres produktion, så den udgør så minimal skade, som overhovedet muligt. Det gør de blandt andet ved, at der bliver plantet et nyt træ, for hvert træ, der bliver fældet til produktion af bøgerne. Produktionen er desuden klimaneutral, fordi de CO2-udslip, som opstår, kompenserer de yderligere for via samarbejde med projektet Kasigau Wildlife Corridor. Et projekt som beskytter den tropiske tørskov i Kenya.

    Julegaverne er ikke nok

    Men ifølge flere klimaforskere, er fokus på klimavenlige julegaver slet ikke nok, til at gøre julen til en klimavenlig højtid. Det vil tilmed kræve, at vi tænker både julemad og grantræet, med ind i vores overvejelser. Den kødholdige julemad er en stor synder på klimakontoen, og ifølge en undersøgelse foretaget af Concito går der 34 kilo CO2 på en flæskesteg. Det svarer til mere end 250 km bilkørsel og mere end 100 timers strømforbrug.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/flere-danskere-tager-klimaovervejelserne-med-ind-i-julen?releaseId=13577800