PRM / Kampagne rettet mod fiskeskibe skal øge sikkerheden

    Pressemeddelelse fra Søfartsstyrelsen

    Når Søfartsstyrelsen er i kontakt med fiskeskippere, fx ved syn, messer eller anden kontakt, så vil fiskeskipperne den kommende tid modtage foldere med gode råd vedrørende landgangsforhold og regelgrundlaget for små fiskefartøjer under dimension 20.

    "Sikkerheden er altid et opmærksomhedspunkt for os. Denne gang stiller vi skarpt på landgangsforholdene på fiskeskibene, da det ofte kan være lidt af en udfordring", siger kontorchef Lars G. Nielsen.

    Hvert år kommer der nye fiskere til, og for at sikre at fiskeskipperne er opdaterede, har Søfartsstyrelsen samlet regelgrundlaget for fiskefartøjer under dimension 20 i en folder.

    Begge foldere vil være at finde på styrelsens regionskontorer rundt om i landet og på Søfartsstyrelsens hjemmeside - www.soefartsstyrelsen.dk

    Gode råd for landgangsforhold

    Hold altid opsyn med hinanden, og hav klare regler for rygning, alkohol og rusmidler. Herudover er der en række gode råd ved landgangsforhold.

    Om bord på skibet:

    • Tilstrækkelig belysning
    • Ryddelighed
    • Håndfang, håndtag
    • Skridsikre trin
    • Ordentlig fortøjning
    • Øget risiko for fald
    • Højdeforskel

    Ved kaj- og havnefaciliteter

    • Belysning på kaj og skib
    • Afstand mellem skib og kaj
    • Vind, vejr og årstid
    • Kajens beskaffenhed

    Fiskefartøjer under dimensionstal 20

    Søfartsstyrelsen syner små fiskefartøjer ved første godkendelse. Der er vigtige regler og krav, som du og din besætning skal kende til.

    Søfartsstyrelsen har lavet en folder, så små fiskefartøjer med en dimension på under 20 nemt kan tjekke regelgrundlaget.

    Reglerne og krav dækker bl.a. at der er krav om uddannelse, certifikater, sundhedsbeviser samt regler for fartøjet om bl.a. hvordan fartøjet skal bygges, hvor havnekendingsnummeret skal males og lyssignaler.

    Der er flere krav - du kan læse dem alle i folderen 'Regeloverblik over fiskefartøjer under dimension 20'.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kampagne-rettet-mod-fiskeskibe-skal-oge-sikkerheden?releaseId=13577669