PRM / 8-værelses lejlighed i kendt, eksklusiv ejendom med udsigt til Kastellet er nu til leje

    Pressemeddelelse fra BoligPortal

    Malerisk udsigt over Kastellet, sildebensparket i stuen, et badekar med løvefødder og orangeri i gården.

    Danmarks største lejeboligportal, BoligPortal, har netop fået denne helt særlige 8-værelses lejlighed på portalen, og den indeholder alt det ovenstående – og mere til.

    For 55.000 kroner om måneden plus et par tusinde kroner i forbrug kan du nu blive lejer af knap 400 kvadratmeters eksklusivitet på Grønningen i København K.

    Den unikke og velholdte lejlighed, som ligger på fjerde sal, er det selvsagt ikke alle, der har råd til. Men måske kan du alligevel lade dig inspirere af den særligt herskabelige stil med de sort/hvide skaktern i køkkenet eller stuk i loftet.

    Ikke en lejebolig man ser hver dag
    På BoligPortal er der masser af lejeboliger at vælge imellem. Faktisk er der lige nu flere end 13.000 ledige lejeboliger, og der er alt fra den lille studiebolig til rækkehuset til familien. Men lejligheder som denne på Grønningen, er dog ikke noget, BoligPortal ser hver dag.

    “Hos BoligPortal elsker vi, når der kommer en helt særlig lejebolig som denne på vores portal. Nybyggeri stikker op allevegne efterhånden, og hvor det giver nye muligheder for at bo sammen på nye måder, så er der noget helt særligt over lejligheder som denne,” siger administrerende direktør i BoligPortal, Anders Hyldborg.

    “Lejligheden kan for eksempel være perfekt til parret, der efter et langt liv med hus og have gerne vil bo i byen, men stadig have eksklusivitet og masser af plads. Det kan også være en god lejlighed til internationale, der har sit job i København.”

    Se annoncen på BoligPortal her.

    Kontakt:

    Pressekontakt Paulina Malanowicz tlf.: 21355393 email: pam@boligportal.dk

    Pressekontakt Emilie Haaber Lynggaard tlf.: 20449622 email: ehl@boligportal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/8-vaerelses-lejlighed-i-kendt-eksklusiv-ejendom-med-udsigt-til-kastellet-er-nu-til-leje?releaseId=13577594