PRM / 50-års jubilæum for månelandingen: Disse produkter kender du i dag

    Pressemeddelelse fra Poly

    “That’s one small step for man, one giant leap for mankind”.

    Sådan sagde astronaut Neil Armstrong, da han blev den første på månen for præcis 50 år siden d. 20. juli – gennem et headset, hvis teknologier vi stadig bruger her på Jorden i dag.

    Har du et Plantronics-headset, god affjedring i dine kondisko eller en håndfri boremaskine? Så kan du takke Neil Armstrong og NASA.

    Månelandingen i 1969 krævede mange nytænkende idéer.

    Flere teknologier, som vi kender i dag, er opfundet til at gøre månelandingen i 1969 mulig:

    Plantronics-headsets:

    Bedsteforælderen til det headset, som du har på i dag, har måske været båret af både Neil Armstrong på månen og de mange andre NASA-ansatte i radiocentralen på Jorden i 1969.

    Plantronics har i dag fusioneret med virksomheden Polycom under navnet ‘Poly’, og du finder Plantronics-headsets på hylderne i de fleste elektronik-forhandlere. Udstyret bruges desuden i lufthavne, flyselskaber og militæret verden over.

    Black & Decker-boremaskiner:

    Der skulle graves på månen for at tage små prøver med hjem, og det fik NASA til at bede Black & Decker om at udvikle en batteridrevet boremaskine, og det overgik den daværende teknologi på mange fronter.

    Speedo-badedragten:

    NASA udviklede teknologi til rumdragten for at mindske modstand under bevægelse, hvilket resulterede i Speedo-badedragten, som nogle professionelle svømmere dengang beskyldte for at give en unfair fordel i konkurrencer.

    Sneakers:

    Der var behov for ny teknologi, der kunne absorbere stød for hvert skridt på månen, så det var nemmere for astronauterne at gå rundt.

    Det endte med nyskabende, stødabsorberende gummi, der bruges i alverdens løbe- og sportssko rundt omkring på Jorden i dag.

    Memory foam-madrasser:

    Memory-foam er stødabsorberende skum, der går tilbage til sin originale form efter brug, og det blev udviklet til at blødgøre landingen i rumskibets sæder og hjelme.

    Joysticket:

    Joysticket, som i dag bruges til computerspil, blev første gang brugt på Apollo Lunar-roveren – et køretøj til transport rundt i månelandskabet.

    Månekøretøjerne har siden lagt navn til de “mooncars”, vi kender fra legepladser på Jorden.

    Kontakt:

    Mark Benfeldt Kjær | Pressekoordinator | Poly | +45 41 42 36 35 | mark@kempkjaer.dk

    Sonal Bisht | Head of EMEA Corporate Communication and Global Social Media | Poly | Sonal.Bisht@polycom.com | T: +44 (1753) 723726 | M: +44 (7528) 705069

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/50-ars-jubilaeum-for-manelandingen-disse-produkter-kender-du-i-dag?releaseId=13576853