PRM / E.ON opkøber Coromatic og styrker digitale muskler

    Pressemeddelelse fra E.ON Danmark

    Den store vækst i datacentre og et stadig mere digitaliseret samfund gør kravene til forsyningssikkerhed og uafbrudt strømforsyning stadig vigtigere. Med købet af Coromatic er E.ON klar til at opfylde disse krav.

    Coromatic er i dag Nordens førende leverandør af kritisk infrastruktur og hjælper kunder med at sikre strømforsyning til kritiske installationer og netværksløsninger. Derudover designer, bygger og vedligeholder Coromatic datacentre.

    – Det er fantastisk, at handlen nu er faldet på plads! Coromatic er i en spændende vækstfase, og jeg ser gode muligheder for at udvikle attraktive fælles løsninger til kunder i branchen, ejendomsbranchen og datacentrene,” siger Marc Hoffmann, adm. direktør for E.ON Sverige.

    Norden er en attraktiv region for etablering af datacentre med relativt lave energiomkostninger og politisk stabilitet. En fremtid med kunstig intelligens, smarte bygninger og digitalisering betyder, at behovet for uafbrudt strømforsyning kun vil stige.

    – At kunne udvide vores tilbud og ekspertise indenfor kritisk infrastruktur, især datacentre, er et positivt skridt for væksten af E.ONs forretning i hele Europa. Jeg er glad for at have Coromatic som en del af E.ON-koncernen,” siger Anthony Ainsworth, adm. direktør for E.ON Business Solutions.

    Coromatic fortsætter med at være et selvstændigt datterselskab af E.ON-koncernen, og vil drive sin virksomhed under eget mærke og med den nuværende ledelse.

    Om Coromatic

    Virksomheden har mere end 5.000 kunder i Norden, heraf 60 pct. af Nordens 100 største virksomheder inden for en lang række industrier som datacentre, sundhedsvæsen, offentlig sektor, transport, industri, telekommunikation, økonomi og detailhandel. Virksomhedens hovedkontor ligger i Stockholm, og Coromatic har ca. 500 ansatte.

    For mere information kontakt:

    Pernilla Schoug, presseansvarlig i E.ON Nordic

    Telefon +46 706551485, email: pernilla.schoug@eon.se

    Kontakt:

    Karen Marie Jensen
    Communications Manager
    tlf.: +45 3038 6183
    mail: karen.jensen@eon.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eon-opkober-coromatic-og-styrker-digitale-muskler?releaseId=13576765