Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet
Efter flere år uden en professor, får Litteraturvidenskab ved Institut for Kulturvidenskaber på SDU ikke bare én – men to – nye professorer. For både Søren Frank og Anders Engberg-Pedersen er blevet udnævnt til professorer i litteraturvidenskab.
De glæder sig til at fortsætte deres allerede gode samarbejde og ser begge en vigtig professoropgave i at markere litteraturvidenskab mere i samfundsdebatten – både med konkret forskning og mere forskningspolitisk.
– Litteratur og andre former for formidlede erfaringer indeholder et reservoir af livsviden, som kan lære os noget – uanset om vi er optagede af klimakrise, migration eller andre udfordringer. Jeg vil gerne bedrive litteraturvidenskabelig forskning, som åbner sig mod verden og giver flere en klar fornemmelse for, hvad litteraturen kan, forklarer professor Søren Frank om, hvordan han arbejder på at få sin forskning til at gavne andre.
Hans professorkollega Anders Engberg-Pedersen er enig i, at der er vigtig læring at hente i litteratur og kultur:
-Jeg arbejdet med krig i en periode, hvor Danmark igen er blevet en krigsførende nation efter mange års pause. Når krig undersøges gennem litteratur og kultur, så træder de menneskelige erfaringer frem og ud af den skygge, som overordnede politiske og militære diskussioner om magtbalancer og strategier ofte sætter dem i. Det perspektiv er meget vigtigt at få frem, særligt i disse år. På det overordnede plan handler det for mig om at skabe nogle historiske rammer for at forstå de problematikker, som vi har i dag.
Humaniora er vigtigt
Fra hver deres udgangspunkt vil de to nye litteraturprofessorer på SDU også arbejde for at skabe mere forståelse i samfundet for vigtigheden af litteraturvidenskab og de humanistiske videnskaber generelt.
– Som professor fortsætter jeg mit forskningspolitiske arbejde med at synliggøre, hvordan og hvorfor humaniora er vigtigt, som vores samfund er indrettet i dag, siger professor Anders Engberg-Pedersen og uddyber:
– Da jeg i 2012 kom tilbage til Danmark efter en del år på universiteter i USA og Tyskland, var det som at få en kold spand vand i hovedet at høre, hvordan man i offentligheden talte om humaniora. Der står en anden respekt om humanistisk forskning i andre lande. Derfor er det vigtigt for mig, at vi tager skeen i den anden hånd og byder trods i forhold til bashingen af humaniora, siger han og forklarer, at arbejdet bliver konkret allerede med udgivelsen af bogen Verden ifølge Humaniora, som er skrevet sammen med to kollegaer og udkommer senere i år.
Læs flere gode bøger
Også hans professorkollega Søren Frank vil have litteraturvidenskab højere på dagsordenen. Ligesom han gerne vil finde svar på, hvordan man får bl.a. vores beslutningstagere til at læse flere gode bøger:
– Hvordan får vi flere mennesker i Danmark og verden – herunder vores politiske ledere – til at læse flere gode bøger? Når du læser den gode verdenslitteratur, får du udvidet dit perspektiv, fordi du sætter dig ind i andre menneskers tanker og tænkemåder. Med det afsæt kan man bedre navigere i kompleksitet og indgå i nuancerede diskussioner om, hvor vi skal hen samfundsmæssigt, siger han og er også klar med et stort ønske om en anden form for litteraturundervisning i gymnasieskolen:
– Særligt i forhold til uddannelser vil jeg gerne udfordre tankegangen om, at undervisning i litteratur i gymnasieskolen skal være så nationalt fokuseret, når nu forfattere skriver og mange læser på tværs af grænser. Der mangler et fag, hvor man kan læse litteratur i et sammenlignende og tværnationalt perspektiv. Det er også vigtigt, fordi vi uddanner mange rigtig dygtige studerende, som har svært ved at komme hurtigt i arbejde, fordi de pt. er udelukket fra at søge ind i gymnasieskolen.
Litterære forbilleder
Det internationale litterære perspektiv fornægter sig heller ikke, når man spørger de to nye professorer, hvem de beundrer mest:
– Salman Rushdie, fordi han er en brillant forfatter, og fordi han – selvom han i mange år levede under beskyttelse – har stået fast på nogle vigtige principper i forhold til etik og ytringsfrihed. Med fatwa’en i 1989 bliver Rushdie nærmest et forvarsel og ikon på den tid, som vi har levet i efter 11. september 2001. Han blev en forløber for både terrorangreb og Muhammed-krisen i en tid, hvor ingen anede, hvad der var på vej, lyder svaret fra professor Søren Frank.
Hans professor-kollega Anders Engberg-Pedersen må en tur forbi fransk litteratur for at fremhæve sit forbillede:
– Monsieur Swann er en vidunderlig karakter i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid. Han er gennemgående både brillant og underspillet, han bevæger sig i de mest eminente kredse og lader aldrig et ord falde om det. Samtidig har han en fuldstændig enestående evne til at fortrænge, at hans elskerinde bedrager ham med halvdelen af Paris, selvom han udmærket ved det. Den selvudslettelse og bizarre evne til at fortrænge går ham eminent elskelig.
Yderligere oplysninger fås hos:
Søren Frank: E-mail: s.frank@sdu.dk
Anders Engberg-Pedersen: E-mail: engberg@sdu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sdu-far-ny-professor-duo-i-litteratur?releaseId=13576691
