PRM / Dansk Metal: Den nye regering kommer ikke til at kede sig

    Pressemeddelelse fra Dansk Metal

    Dansk Metal ønsker den nye regering og de nye ministre et stort tillykke. Formand Claus Jensen er glad for retningen:

    “Fra mig og fra hele Dansk Metal skal der lyde et stort tillykke til Mette Frederiksen og resten af den nye regering. Jeg glæder mig enormt til at fortsætte det gode samarbejde, vi hidtil har haft, og jeg håber, at den nye regering vil gøre Danmark til et endnu bedre sted at være almindelig lønmodtager i”.

    Claus Jensen og Dansk Metal har også en række ønsker til den nye regering:

    “Nu skal de selvfølgelig lige have lov at lande i stolene, men jeg har da en række emner, som jeg mener, de hurtigt skal se på. For eksempel, hvordan vi bedst kan hjælpe de nedslidte, vi skal have gjort noget ved vores sikkerhedsnet som arbejdsløs, og så skal vi sørge for, at vores virksomheder stadig er konkurrencedygtige i forhold til udlandet.”

    Dansk Metals formand slutter med en forudsigelse:

    “Der er altså nok af opgaver. Jeg tror ikke, nogen af de nye ministre skal være bange for at kede sig i den kommende tid.”

    Kontakt:

    Pressechef Mads Rattenborg Hersbøll tlf.: 21558828 email: mahe@danskmetal.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-metal-den-nye-regering-kommer-ikke-til-at-kede-sig?releaseId=13575928