PRM / Lemvigh-Müller henter erfaren kommerciel profil fra Hempel

    Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

    Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor Anders Voldsgaard Clausen får ansvaret for det ene af tre overordnede segmenter i Lemvigh-Müllers stålsalg.

    Han er uddannet cand.merc. fra CBS og har senest været otte år hos malingsleverandøren Hempel, hvor han som Group Director havde ansvar for virksomhedens vindmøllesegment. Tidligere har han arbejdet hos Siemens Wind Power og MT Højgaard.

    Han kommer med kommerciel tæft og holistisk forretningsforståelse og skal hos Lemvigh-Müller være med til at udvikle salget af stål og rustfrit stål bl.a. ved at sætte fokus på, hvordan man kan differentiere sig i markedet og skabe værdi for kunderne – ud over at have de rigtige produkter på hylderne.

    Privat bor han i Humlebæk med sin kone og to børn.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lemvigh-muller-henter-erfaren-kommerciel-profil-fra-hempel?releaseId=13575244