PRM / FOLKEMØDET: ‘HÅRDE’ MÆND OG ‘BLØDE’ KVINDER

    Pressemeddelelse fra Kvinfo

    Repræsentationen af køn er for første gang oppe i det såkaldte normalområde med på 40/60-balance på årets Folkemøde. Blandt debattørerne er 58,4 procent mænd og 41,6 procent kvinder. Det viser KVINFO’s Folkemøde-analyse.

    Det er fjerde år i træk, at der er positiv udvikling i kønsbalancen. Hvor stigningen i kvindelige debattører de seneste tre år var på beskedne et procentpoint, viser dette års analyse en fremgang på fire procentpoint. Således var andelen af kvindelige debattører 37,4 procent i 2018 mod 41,6 procent i år.

    Folkemødet er dermed tættere end nogensinde på at nå sin målsætning om at “styrke demokratiet og dialogen i Danmark.”

    “Det er fundamentalt for vores demokratiske dialog, at de, som har taletid afspejler samfundet i køn og etnicitet. Så det er vigtigt, at vi bevæger os i denne retning,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen om årets situation for repræsentation.

    Hårde mænd og bløde kvinder

    Billedet forandrer sig dog, når man ser på Folkemødets kategorier for debat. I 14 af de 15 officielle temaer er mænd fortsat i overtal som debattører.

    Samtidig tegner der sig igen i år det mønster, at mandlige deltagere i særlig stor grad dominerer de traditionelt set ‘hårde’ temaer, mens kvindelige deltagere i højere grad er repræsenteret i de traditionelt set ‘bløde’ temaer.

    Mænd: Forsvar, penge og klima. Kvinder: Børn, sundhed og socialpolitik

    De tre temaer, som har højest andel mandlige debatdeltagere er Forsvarspolitik (87 % mænd), Økonomi, finans og skat (68 % mænd) og Klima og energi (66 % mænd).

    Modsat er kvindelig debatdeltagelse størst indenfor temaerne Børn, unge og undervisning (51 % kvinder), Sundhed, omsorg og forebyggelse (49 % kvinder) og Socialpolitik og integration (46 % kvinder).

    Største tema har lige repræsentation

    Årets største emne er Sundhed, omsorg og forebyggelse. Det tegner sig for hele 1.212 af Folkemødets i alt 6.421 debatdeltagelser.

    Og her ligger repræsentationen af køn ikke blot indenfor 40/60-normalområdet, men så tæt på lige fordeling, som man næsten kan komme.

    Kvinder tegner sig for 49 procent af debatdeltagerne, mens mænd står for 51 procent.

    Flere debattører med ikke-vestlig minoritetsbaggrund

    KVINFO’s analyse viser også, at debatter med personer med ikke-vestlig baggrund er i stigning. I år gælder det 2,1 procent af deltagerne mod 1,8 procent i 2018 og 1,9 procent i 2017.

    “Det er en vigtig fremgang, men desværre er debattører med ikke-vestlig baggrund stadig stærkt underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, hvor de tæller 8,8 procent. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og arbejde på at gøre bedre,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

    Det hører samtidig med til billedet, at ganske få personer går igen i flere debatter og således udgør en betragtelig del af det samlede tal. Det gælder både blandt majoritets- og minoritetsetniske debattører, men det giver især udslag i den etniske minoritetskategori. Således står journalisten Abdel Aziz Mahmoud, psykologen Mozhdeh Ghasemiyani og læge og IT-iværksætter Imran Rashid alene for 18 ud af de 137 debatdeltagelser for deltagere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande.

    MERE INFORMATION

    Læs mere og find hele analysen på KVINFO’s hjemmeside på dette link: https://kvinfo.dk/haarde-maend-og-bloede-kvinder/

    Kontakt:

    Presseansvarlig Mai Rasmussen, T: 50 760 33 82. M: mai.rasmussen@kvinfo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkemodet-harde-maend-og-blode-kvinder?releaseId=13575170