PRM / Arkitektstuderende: Giv dit bud på ny og bæredygtig brug af beton og vind et rejselegat på 10.000 kr.

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    Nutidens arkitektstuderende kommer til at tegne fremtidens byggeri. Deres bidrag til at finde nye bæredygtige måder at bruge beton på er afgørende for at ændre den nuværende praksis og reducere COâ??-udledningen i byggeriet. Der er brug for at udvikle nyskabende måder at bruge beton bæredygtigt fra nye måder at designe, fremstille, forarbejde, transformere og benytte beton til nytænkning af hvordan beton nedbrydes og genanvendes.

    Er du arkitektstuderende og har du en idé til, hvordan vi bygger mere bæredygtigt med beton, så får du nu chancen for at præsentere og udstille den på Building Green i København den 31. oktober. Det er Dansk Beton, Arkitektskolen Aarhus og Institut for bygningskunst og teknologi på KADK, der med prisen og debatten ønsker at sætte fokus på og belønne projekter, som viser nye og innovative måder at anvende beton bæredygtigt.

    Nye innovative måder at bruge beton er nødvendige
    – Det er ingen hemmelighed, at beton kan være klimabelastende. Derfor er vi tvunget til at finde nye og innovative måder at anvende beton bæredygtigt. Bl.a. for at kunne indfri beton- og byggebranchens eget mål om at halvere COâ??-udledningen fra beton i 2030, siger Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri.

    På KADK beskæftiger de kandidatstuderende sig i forvejen med bæredygtigt byggeri – fx når de som en del af kandidatuddannelsen arbejder med FN’s verdensmål.

    – Vi efterlyser nytænkende anvendelse af beton, der fx viser, hvordan man kan minimere materialeforbrug, optimere materialets egenskaber, reducere transport og materialeforbrug til forskalling, genanvende og fremtidssikre betonelementers værdi, styrke bæredygtig drift og vedligehold eller udnytte cirkulære designprincipper, siger Natalie Mossin, institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi på KADK.

    – På AAA arbejder vi indgående, hvordan materialer bearbejdes, anvendes og opleves i bygget form. Selv om beton bruges overalt i moderne byggeri, spiller den oftest fortrinsvist en strukturel rolle og gemmes væk under ædlere materialer. Vi ønsker at se et projekt, der udover bæredygtige kvaliteter også forløser betonens æstetiske potentialer, siger Jon Krähling Engholt, ph.d. på Arkitektskolen Aarhus.

    Kontakt:

    Dorthe Mathiesen, branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri, tlf. 20 40 94 46 eller dma@danskbyggeri.dk

    Natalie Mossin, institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi, KADK,
    tlf. 25 12 52 33 eller nmos@kadk.dk

    Jon Krähling Engholt, ph.d. på teknologi, bygningskultur og bosætning, Arkitektskolen Aarhus, tlf. 89 36 02 28 eller jke@aarch.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arkitektstuderende-giv-dit-bud-pa-ny-og-baeredygtig-brug-af-beton-og-vind-et-rejselegat-pa-10000-kr?releaseId=13574248